Image6@2x

Denmark back in Germany!

I dagene 26.-28. april stod Danish.Care i spidsen, for det første store eksportfremstød til Tyskland, i tiden efter Corona. Vi havde syv virksomheder med på en fin fællesstand på messen Altenpflege, i byen Essen i det folkerige Nordrhein-Westfalen. I Tyskland kaldes Essen ’der Ruhr Metropole’, og afholdelsen af messen i Essen var en præmiere, idet messen tidligere har været placeret i Hannover. Messen vil hvert andet år fortsat ligge i Nürnberg.

Altenpflege er Tysklands største messe inden for løsninger til plejeområdet med et besøgstal i 2022 på op til 12.000 gæster, og omkring 500 udstillere fra både Tyskland og den øvrige verden.
Abena, Aquatime, Careturner, DigiRehab, Inmutouch, Otiom og Wellness Nordic deltog alle på den danske fællesstand. På den øvrige messe deltog Danish.Care-medlemmerne Levabo og Wear&Care.

Country Manager fra DigiRehab, Lars Jessen, fortæller:

”Altenpflege-messen er årets vigtigste messe inden for ældreområdet i Tyskland. For os er det et vigtigt udstillingsvindue til at skabe nye kontakter samt møde vores kunder og samarbejdspartnere. Vi var meget spændte på, hvordan årets messe ville forløbe, samt hvor mange gæster der ville komme, da det var to år siden messen sidst blev afholdt fysisk. Forventningerne var ikke så store, da der stadig er mange restriktioner på sundheds- og ældreområdet i Tyskland. Men vi blev positiv overrasket over fremmødet. Vi fik skabt mange nye kontakter til mulige kunder og strategiske samarbejdspartnere. Derudover fik vi hilst på en del af vores kunder. Vi er med næste år igen!”

Første besøg på Altenplege for Aquatime
Aquatime, der deltog på en tysk messen for første gang, kom ligeledes hjem med nye kontakter, og et indblik i den tyske sektor:

”Aquatime deltog på Altenpflege messen i Tyskland med en målsætning om at komme i kontakt med potentielle samarbejdspartnere, samt at få et indblik i hvordan den tyske plejesektor indkøber velfærdsteknologi” udtaler Kim Toft Madsen, direktør og partner i Aquatime, og fortsætter: ”Målsætningen blev 100% opfyldt, og derudover var det en stor fornøjelse og værdiskabende at deltage på den Danske Pavillon sammen med Danish.Care og de øvrige danske leverandører. Det bliver ikke sidste gang vi deltager”.

Eksportfremstød med støtte fra The Trade Council
Fremstødet var støttet af The Trade Councils pulje til erhvervsfremstød, og Danish.Care havde rollen som koordinator i kraft af vores funktion som erhvervs- og medlemsorganisation, der beskæftiger sig med eksportrådgivning og internationalisering af danske virksomheder.

2022 er året for eksportfremstød til Tyskland
2022 står i den sort-rød-gule trikolores tegn med hele fire eksportfremstød til Tyskland med Danish.Care. I juni er vi med på REHAB i Karlsruhe, i september på REHACARE i Düsseldorf og i november på MEDICA i Düsseldorf.

Læs mere om årets eksportfremstød her

Har du spørgsmål til Altenpflege og Pavillion of Denmark 2023 med Danish.Care er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz på telefon: 2299 3244.

Altenpflege 2022.jpg
survey (1).png

Den årlige survey er ude: Sådan går det med velfærdsteknologi i kommunerne

Den årlige survey om velfærdsteknologi i de danske kommuner er netop offentliggjort. Det er en...

Læs mere
OT SHOW.png

Kom med til The Occupational Therapy Show - det førende handelsevent i Storbritannien for ergoterapeuter

Tag med The Trade Council og Danish.Care til OTS i Storbritannien og afsøg dine muligheder.

Læs mere
Debat DHF, ETF og DC.png

Debat: tillid og smidighed kan erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Danish.care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen har sammen fire konkrete forslag til...

Læs mere
seng_ai_nyhedsbrev.jpg

Danish.Care om Regeringens finanslovsudspil: Det ser lovende ud - men nu skal det omsættes til reel værdiskabelse

I Regeringens seneste finanslovsudspil har der været et tydeligt fokus på life science-branchen i...

Læs mere
VT2023 web.png

Det fulde program for Velfærdsteknologi anno 2023 er offentliggjort

Konferencen Velfærdsteknologi anno 2023 nærmer sig og den 10. oktober går det løs i Odense Congress...

Læs mere
UK_DC_PRE_ENTRY.jpg

Gratis workshop om forretningsmuligheder for hjælpemidler og velfærdsteknologi i UK

Danish.Care er medarrangør på en workshop d. 21. september 2023 i København om eksportmuligheder i...

Læs mere
Anders.jpg

Skalering og internationalisering af velfærdsteknologi hænger uløseligt sammen, hvis vi skal løfte indsatsen

Debat: Chefkonsulent i Danish.Care Anders Lyck Fogh-Schultz sætter fokus på sammenhængen mellem...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig