Image6@2x

Denmark back in Germany!

I dagene 26.-28. april stod Danish.Care i spidsen, for det første store eksportfremstød til Tyskland, i tiden efter Corona. Vi havde syv virksomheder med på en fin fællesstand på messen Altenpflege, i byen Essen i det folkerige Nordrhein-Westfalen. I Tyskland kaldes Essen ’der Ruhr Metropole’, og afholdelsen af messen i Essen var en præmiere, idet messen tidligere har været placeret i Hannover. Messen vil hvert andet år fortsat ligge i Nürnberg.

Altenpflege er Tysklands største messe inden for løsninger til plejeområdet med et besøgstal i 2022 på op til 12.000 gæster, og omkring 500 udstillere fra både Tyskland og den øvrige verden.
Abena, Aquatime, Careturner, DigiRehab, Inmutouch, Otiom og Wellness Nordic deltog alle på den danske fællesstand. På den øvrige messe deltog Danish.Care-medlemmerne Levabo og Wear&Care.

Country Manager fra DigiRehab, Lars Jessen, fortæller:

”Altenpflege-messen er årets vigtigste messe inden for ældreområdet i Tyskland. For os er det et vigtigt udstillingsvindue til at skabe nye kontakter samt møde vores kunder og samarbejdspartnere. Vi var meget spændte på, hvordan årets messe ville forløbe, samt hvor mange gæster der ville komme, da det var to år siden messen sidst blev afholdt fysisk. Forventningerne var ikke så store, da der stadig er mange restriktioner på sundheds- og ældreområdet i Tyskland. Men vi blev positiv overrasket over fremmødet. Vi fik skabt mange nye kontakter til mulige kunder og strategiske samarbejdspartnere. Derudover fik vi hilst på en del af vores kunder. Vi er med næste år igen!”

Første besøg på Altenplege for Aquatime
Aquatime, der deltog på en tysk messen for første gang, kom ligeledes hjem med nye kontakter, og et indblik i den tyske sektor:

”Aquatime deltog på Altenpflege messen i Tyskland med en målsætning om at komme i kontakt med potentielle samarbejdspartnere, samt at få et indblik i hvordan den tyske plejesektor indkøber velfærdsteknologi” udtaler Kim Toft Madsen, direktør og partner i Aquatime, og fortsætter: ”Målsætningen blev 100% opfyldt, og derudover var det en stor fornøjelse og værdiskabende at deltage på den Danske Pavillon sammen med Danish.Care og de øvrige danske leverandører. Det bliver ikke sidste gang vi deltager”.

Eksportfremstød med støtte fra The Trade Council
Fremstødet var støttet af The Trade Councils pulje til erhvervsfremstød, og Danish.Care havde rollen som koordinator i kraft af vores funktion som erhvervs- og medlemsorganisation, der beskæftiger sig med eksportrådgivning og internationalisering af danske virksomheder.

2022 er året for eksportfremstød til Tyskland
2022 står i den sort-rød-gule trikolores tegn med hele fire eksportfremstød til Tyskland med Danish.Care. I juni er vi med på REHAB i Karlsruhe, i september på REHACARE i Düsseldorf og i november på MEDICA i Düsseldorf.

Læs mere om årets eksportfremstød her

Har du spørgsmål til Altenpflege og Pavillion of Denmark 2023 med Danish.Care er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz på telefon: 2299 3244.

Altenpflege 2022.jpg
hospital (600 × 338px).png

En avanceret teknologisk løsning til optimering af sundhedsovervågning

WARD Clinical Support System appen er designet til effektivt at hjælpe sygeplejersker og læger med...

Læs mere
Kompressionsstrømper.jpg

Åbent brev til politikere:  Tillid og smidighed bør erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Danish.Care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen har sendt et åbent brev til 12...

Læs mere
keynote layout 2 DC.png

Har Norge knækket implementeringskoden?

I de senere år har Norge markeret sig som en pioner inden for velfærdsteknologi og digital...

Læs mere
VT2023 web.png

Bliv udstiller på Velfærdsteknologi anno 2023 - 10. oktober i Odense Congress Center

Danish.Care sætter igen velfærdsteknologi og hjælpemidler på dagsordenen med den nationale...

Læs mere
God sommer 2023 (2).png

Rigtig god sommer fra Danish.Care

Danish.Care holder sommerlukket i uge 29. og ønsker alle en dejlig sommer.

Læs mere
Folkemøde.png

Folkemøde 2023: Fuldt fokus på fremtidens velfærd og tiltro til velfærdsteknologiens potentialer

Udbuddet af flere hundrede debatter i sundhed og velfærds tegn vidnede om, at området har bred...

Læs mere
Design uden navn (5).png

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 72 mio. kr. til implementering og skalering af velfærdsteknologi

Erhvervsfremmebestyrelsen har afsat 72 mio. kroner, som kan søges til arbejde der styrker udvikling...

Læs mere
Design uden navn (3).png

Folkemøde: Kom til debat med Danish.Care eller Life Science Torsdagsbar

Den 15. - 17. juni er der folkemøde i Allinge på Bornholm. Danish.Care er repræsenteret. Direktør...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig