Image6@2x

Social-, sundheds- og ældreområdet kalder på handling – nu kan du opleve de løsninger, som kan gøre forskellen

Indlæg af Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care, bragt på CareTech den 26. januar 2025. Læs indlæg her (bag betalingsmur).

Fremtidens social-, sundheds- og ældreområde kalder på handling. Antallet af ældre stiger, antallet af børn falder, mens ressourcerne i sundheds- og omsorgssektoren bliver mere og mere pressede bl.a. i lyset af det geopolitiske pres og de forventede massive udgifter til forsvar og krudt og kugler. Og vi kan i hvert fald ikke blot administrere os ud af udfordringerne – vi må tænke nyt, investere i innovative løsninger og samarbejde på tværs af sektorer.

Men hvordan sikrer vi, at sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger faktisk bliver en integreret del af fremtidens sundheds- og ældrepleje? Hvordan skaber vi bedre rammer for samarbejde mellem det offentlige og private? Og hvordan sikrer vi, at kommuner og regioner har de bedste værktøjer til at skabe værdige og effektive løsninger for borgerne? At vi får skaleret og udbredt de gode løsninger og ikke kører død i endnu et pilotprojekt?

Hvis vi vil forandre sundheds- og omsorgssektoren, må vi samles om løsningerne. Health & Rehab er Danmarks største mødested for alle, der arbejder med social-, sundheds- og velfærdsområdet. Her mødes beslutningstagere, kommuner, regioner, organisationer og virksomheder for at dele viden, erfaringer og løsninger.

Messen giver mulighed for at opleve de nyeste hjælpemidler, velfærdsteknologier og digitale løsninger, høre inspirerende oplæg fra eksperter og møde kolleger og samarbejdspartnere på tværs af sektorer. Det er her, vi kan bygge bro mellem de politiske visioner og de praktiske løsninger. Det hele foregår over tre dage i Bella Center fra 4.-6. marts med over 160 udstillere og mange tusinde besøgende.

For at skabe forandring har vi brug for, at kommuner, regioner, politikere og organisationer engagerer sig i dialogen. Vi inviterer derfor til at deltage i Health & Rehab for at se, lytte, tale og prøve de mange hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologier som er klar til at gøre en forskel i danskernes liv.

Kom og bliv klogere på løsningerne og bland dig i debatten – jeg håber, at vi ses på Health & Rehab!

Morten Rasmussen
Direktør, Danish.Care - branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Messebillede.png
Folkemødedebat 2024_Grafik.png

Folkemødet: Mød Danish.Care og branchen for hjælpemidler her

Om en måned er der igen Folkemøde i Allinge på Bornholm og vi inviterer til Life Science bar og...

Læs mere
Design uden navn (11).jpg

Forebyggelsesalliancen sender 10 forpligtende målsætninger til regeringen

Danish.Care er medlem af Forebyggelsesalliancen, og vi har den 27. maj 2024 sendt 10 forpligtende...

Læs mere
Fotocredit Morten MuntheSafecall.png

Nye regler for magtanvendelse kan spænde ben for branchens virksomheder

Folketingets partier forhandler i disse uger om en ny lovgivning (L188) om bl.a. magtanvendelse og...

Læs mere
Nybestyrelse2024.jpg

To nye bestyrelsesmedlemmer i Danish.Care og genvalg af brancheforeningens formandskab

På Danish.Cares ordinære generalforsamling den 30. april 2024 fik vi valgt to nye medlemmer til...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig