Image6@2x

Fremtidens sundhedshelte mødte de nyeste teknologier på Velfærdsteknologidage 2024 #2

Fremtidens SOSU-medarbejdere og fremtidens velfærdsteknologi blev bragt sammen, da SOSU Esbjerg lagde hus til Velfærdsteknologidage 2024 #2 torsdag den 28. november.

Af Katrine Møller Friisberg, SOSU Esbjerg

Apps, der gør det lettere for teknologibesværede at få fat i deres pårørende. Stokke med hjul. Hjælpemidler til skånsom klargøring af afdøde. Apps, der kan hjælpe med den daglige træning. Disse og mange andre velfærdsteknologier fik elever, ansatte og de mange gæster, der lagde vejen forbi, mulighed for at opleve, da SOSU Esbjerg lagde hus til konferencen Velfærdsteknologidage 2024 #2 den 28. november. 

Eventet er tilrettelagt af Danish.Care i samarbejde med Videncenter for Velfærdsteknologi og SOSU Esbjerg.

Danish.Care havde fået støtte af Erhvervsfremmestyrelsen til arrangementet. For Danish.Care har det været et strategisk valg at afholde de to konferencer på SOSU-skoler for at bringe fremtidens sundhedsprofessionelle og udviklerne af sundheds- og velfærdsløsninger sammen, fortæller Anders Lyck Fogh Schultz, som er chefkonsulent i Danish.Care og har været med til at arrangere dagen.   

”Vi ville skabe et iværksætterevent med havde fokus på det vigtigste for vores branche, nemlig udvikling og innovation på sundhedsområdet. For os er SOSU’erne de ægte velfærdshelte, der skal have velfærdsteknologien til at fungere sammen med den enkelte borger, så teknologi og de menneskelige ressourcer gør en forskel i et sundhedsvæsen under pres,” siger han.

Implementering udfordrer
Det glæder Thomas Eggersen fra Videncenter for Velfærdsteknologi. Ifølge ham er et af de største problemer i udbredelsen af velfærdsteknologi at få teknologierne udbredt til og i brug i ældreplejen. Derfor er det afgørende, at SOSU-assistenter og -medhjælpere er med i udviklingen af velfærdsteknologi.

”Idéer opstår, når vi står ude ved sengen,” siger Thomas Eggersen, som selv har en uddannelse som social- og sundhedshjælper og fortsætter:

”Ofte er det en eksisterende teknologi man vil udvikle videre på. SOSU-elever og -praktikere kender alle barriererne. Vi har fantastisk mange SOSU-elever, som er meget kompetente. Lad os få dem i spil. Implementeringen er det, der udfordrer. Når vi kommer ud i kommuner og regioner, er der ikke meget velfærdsteknologi derude.”

Indblik i hvad der findes
For SOSU Esbjerg er det vigtigt at kunne lægge hus til et arrangement som Velfærdsteknologidage, fortæller Kim Madsen, som er kursuschef på SOSU Esbjerg.

”Der er ingen tvivl om, at velfærdsteknologi kommer til at fylde i fremtiden. En ting er at udvikle velfærdsteknologi, en anden at få den ud at leve og skabe tryghed og forståelse for den blandt borgere, ansatte og elever i ældreplejen. For os er det vigtigt at styrke dialogen mellem praksis og velfærdsteknologiske virksomheder og dermed medvirke til, at vi får udviklet de rette velfærdsteknologiske løsninger i fremtiden,” siger han.

Arrangørerne var glade for at se, at mange andre end elever og ansatte kiggede forbi konferencen. Blandt andre medlemmer af et ældreråd og ansatte i forskellige kommuner besøgte SOSU Esbjerg for at få et indblik i fremtidens velfærdsteknologier.  

Velfærdsteknologidage.jpg
VT22-grafik til Danish.Care (600x320).jpg

Velfærdsteknologi anno 2022: Konference-tilmeldingen er åben!

Save the date: Datoen for konferencen Velfærdsteknologi anno 2022 er sat til 11. oktober i Odense

Læs mere
video_messe2021.jpg

Genbesøg Health & Rehab Scandinavia 2021

Vi har samlet en række stemninger fra Health & Rehab Scandinavia 2021 i en kort video ...

Læs mere
Stillingsopslag_DanishCare.jpg

Stillingsopslag: Interessevaretager med fokus på kommunikation, politik, research og analyse

Brænder du for politisk interessevaretagelse og kommunikation? Er du vild med at fortælle om og til...

Læs mere
Danish.Care Branchedag 2022.jpg

Branchedag 2022 - Invitation til Generalforsamling og medlemsmøde i Danish.Care

På årets Branchedag 2022, torsdag den 7. april, med generalforsamling og medlemsmøde sætter vi fokus...

Læs mere
Online Medlemsmøde_600x320.jpg

Storytelling som vækst-driver på sundheds- og velfærdsområdet

Online Medlemsmøde i Danish.Care d. 9. februar 2022 klokken 12.30-14.00 på Teams.

Læs mere
Eksport i Tyskland_DC og TC.jpg (1)

Eksportmøde: Er I godt i gang på det tyske marked - eller klar på at starte eksporten til Tyskland?

Deltag den 13. januar 2022, når Danish.Care og The Trade Council Germany fortæller om initiativerne,...

Læs mere
julehilsen2021_650px.jpg

Tak for i år - og på stærkt gensyn i 2022!

Danish.Care ønsker glædelig jul og et rigtigt godt og trygt nytår til alle medlemmer og...

Læs mere
CTC_Meet_2021.jpg

Mød deltagerne fra CareTech CHALLENGE 2021

Bliv klogere på startup-virksomhederne i dette års CareTech CHALLENGE-forløb i programmets...

Læs mere
Morten-Rasmussen_DanishCare.jpg

Borgerne taber, når kommuner bevilger hjælpemidler uden CE-mærkning

CE-mærket på medicinsk udstyr er garanti for produktets sikkerhed og kvalitet. Desværre er det langt...

Læs mere
Pressemeddelelse_DC.jpg

Pressemeddelelse: Plejesektoren mangler arbejdskraft men forsømmer velfærdsteknologien

Mandag den 8. november inviterede statsminister Mette Frederiksen og social- og ældreminister Astrid...

Læs mere
Tjekkiet_HealthRehab_DC.jpg (1)

Dansk-tjekkisk sparring på Health & Rehab Scandinavia

Hvordan kan vi støtte hinanden i at skabe en bedre og stærke ældresektor i Europa? Fra d. 15 til 17....

Læs mere
Eksport_tyskland_DC.jpg

THEMA DEUTSCHLAND: Medlemsmøde om eksport med fokus på Tyskland

Deltag når Danish.Care’s netværksgruppe for eksport sammen med VELA er vært ved et fælles...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig