Image6@2x

Danish.Care overtager velfærdsteknologi-netværket CareNet

Med udgangen af 2024 sker der en ændring i velfærdsteknologinetværket CareNet, som siden 2008 har inspireret og forbundet aktører inden for velfærdsteknologi. Danish.Care overtager fuldt ud driften af netværket, mens Teknologisk Institut træder ud af samarbejdet.

Efter flere års frugtbart samarbejde har Danish.Care og Teknologisk Institut besluttet at omstrukturere CareNet. Dette indebærer, at Danish.Care fremover vil stå for driften og udviklingen af netværket og med netværksleder gennem 10 år, Anders Lyck Fogh-Schultz, i spidsen.

CareNet har gennem de seneste 16 år spillet en afgørende rolle i udviklingen og udbredelsen af velfærdsteknologi i Danmark. Netværket har skabt en stærk platform for vidensdeling, innovation og samarbejde mellem offentlige brugere, virksomheder, forskere, myndigheder og organisationer, hvilket har bidraget til at styrke Danmarks position som en førende nation inden for sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.

Beslutningen om at overføre CareNet fuldt ud til Danish.Care er baseret på en strategisk vurdering af, hvordan organisationerne bedst kan fokusere deres ressourcer og kompetencer fremover.

Teknologisk Institut træder ud af CareNet-samarbejdet for at styrke sit fokus på uvildig faglighed og rådgivning, som er instituttets varemærke, for alle aktører inden for sundhedsområdet. Teknologisk Institut vil således fortsat og med øget indsats engagere sig i innovation, udvikling og skalering af nye teknologiske løsninger, der kan styrke det danske sundhedsvæsen.

Danish.Care er brancheforeningen i Danmark for virksomheder, der beskæftiger sig med hjælpemidler, velfærdsteknologi og digitale løsninger til sundhed og pleje. Danish.Care vil fortsætte med at pleje sektorens interesser og synlighed, samt styrke samspillet mellem private og offentlige aktører og i den forbindelse er CareNet et meget stærkt netværk, som understøtter det offentligt-private samarbejde om viden, udbredelse og implementering af sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.

For yderligere information, kontakt venligst:

Morten Rasmussen
Direktør, Danish.Care
Telefon: 27387832
E-mail: mr@danish.care

Anders Lyck Fogh-Schultz
Netværksleder, CareNet og Chefkonsulent, Danish.Care
Telefon: 22993244
E-mail: alfs@danish.care

Birgitte Østergaard Sørensen
Forretningsleder, Teknologisk Institut
Telefon: 72201525
E-mail: bso@teknologisk.dk

CareNet_DC_nyhed2024.png
Rehacare 2023 (1).jpg

Deltag på RehaCare 2023 i Düsseldorf med støtte fra The Trade Council

Har du interesse i salg af hjælpemidler og velfærdsteknologi i Tyskland og globalt?
Så kan du...

Læs mere
Medica 2023.png

Deltag på MEDICA 2023 i Düsseldorf med støtte fra The Trade Council

Leverer du teknologi eller produkter til sundheds-, hjælpemiddel- eller velfærdsindustrien, eller er...

Læs mere
CTC2.jpg

CareTech CHALLENGE har vokseværk - igen

Mød det stærke hold af Powered by partners i CareTech CHALLENGE – nu med Udenrigsministeriet/The...

Læs mere
Danish Solutions.jpg

Synliggør din virksomhed internationalt på Healthcare DENMARK's Danish Solutions

Healthcare DENMARK er på vej med en ny underhjemmeside, Danish Solutions, som skal promovere dansk...

Læs mere
Nyhed 2023 (1).png

Årets Health & Rehab nærmer sig

Om under 2 måneder, den 23. maj, åbner dørene igen til Health & Rehab i Bella Center Copenhagen. Det...

Læs mere
CTC og Heyfunding web.jpg

CareTech CHALLENGE i nyt overblik over økosystemet for startups

Heyfunding og Techsavvy har netop udgivet et overblik over økosystemet for startups, som skal gøre...

Læs mere
25. - 26. oktober 2023.jpg

Eksportfremstød: Deltag på Pavilion of Denmark på Fokus Hjälpmedel i Stockholm

Eksportfremstød med støtte fra The Trade Council
Deltag på Pavilion of Denmark på Fokus...

Læs mere
Design uden navn (4).jpg

Delegationsbesøg i UK - skal I med?

Tag med på delegationsbesøg i UK med Danish.Care og Trade Council den 21. - 22. marts.

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig