Image6@2x

Ændring af regler om magtanvendelse må ikke vanskeliggøre brug af ny teknologi. Danish.Care og Medicoindustrien indgiver høringssvar

I forbindelse med en foreslået ændring af reglerne om magtanvendelse har Danish.Care og Medicoindustrien sammen med en af branchens virksomheder afgivet høringssvar til Social-, Bolig- og Ældreministeriet, hvor vi bl.a. udtrykker bekymring om udpegning af specifikke teknologier i lovgivningen, da dette kan udelukke brugen af teknologier som ikke nævnes.

Danish.Care og Medicoindustrien er overordnet enige om, at intentionen om at gøre det nemmere at anvende teknologi er positiv. Dog er vi bekymrede for den detaljerede specifikation af teknologier i ny lovgivning, da dette kan begrænse innovationen og anvendelsen af nye, effektive løsninger. Det er vigtigere at tale om anvendelsesområder end om specifikke teknologier.

I høringsmaterialet fra Social-, bolig- og ældreministeriet fremhæves specifikke teknologier som kamerakig, lyd- og bevægelsesmonitorering, lokaliserings- og sporingssystemer, epilepsialarmer, stofseler og aflåsningsmekanismer. Dette rejser spørgsmålet om, hvorfor netop disse teknologier fremhæves, og hvad konsekvenserne er for andre velfærdsteknologiske løsninger, der ikke er inkluderet.

Danish.Care og Medicoindustrien mener, at lovgivningen bør fokusere mindre på fastlåste lister over godkendte teknologier og i stedet have mere fokus på anvendelsesområder og det bredere formål med teknologianvendelsen. Vi advarer om, at specifikation af enkelte teknologier kan føre til en praksis hos kommunerne, hvor teknologier, der ikke er nævnt, ikke bliver anvendt.

Nyt nævn for magtanvendelser
Desuden reagerer vi på et forslag om at oprette et nyt nævn, der skal have afgørelseskompetencen for særligt indgribende magtanvendelser og udtale sig om nye former for velfærdsteknologi. Her er det vigtigt for os at understrege vigtigheden af, at nævnet ikke begrænses af en snæver fokusering på enkeltsager og bør have en bred sammensætning af ekspertiser.

Vi opfordrer til en revurdering af de foreslåede ændringer og deres konsekvenser for borgerne og virksomhedernes sikkerhed;

"Vi opfordrer til en grundig overvejelse af høringssvaret, så vi får en lovgivning, der understøtter innovation og bredere brug af ny velfærdsteknologi og som sikrer borgernes velfærd," udtaler Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care.

I Danish.Care fortsætter vi dialogen om problemstillingen med vores medlemmer, Social-, bolig- og Ældreministeriet, Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi og bl.a. Aarhus Kommune, med det formål at ny velfærdsteknologi skal komme nemmere i anvendelse.

Læs høringssvaret her

Mandag Morgen nuancerer problemstilling omkring uklar jura og implementering af velfærdsteknologi

Mandag morgen satte i sidste uge fokus på de juridiske udfordringer ved implementering af velfærdsteknologi. Regeringen har et lovforslag om digital overvågning, kaldet "kamerakig", der tillader brug på plejehjem i op til 15 minutter ad gangen. Dog afspejler forslaget ikke den nuværende teknologiske udvikling, idet det er baseret på ældre teknologier og ikke tager højde for nye metoder, såsom anvendelse af kunstig intelligens til anonymiserede piktogrammer i stedet for videooptagelser.

"Det er positivt at åbne for mere velfærdsteknologi, men detaljerede krav kan hæmme innovation," påpeger han og fortsætter, "Den hastige udvikling betyder, at teknologier nævnt i lovgivningen kan være forældede i morgen. Lovgivningen om kamerakig er allerede forældet, før den er vedtaget," siger Morten Rasmussen til Mandag Morgen.

Læs artiklen her: Uklar jura stopper brug af velfærdsteknologi - Mandag Morgen - Uafhængigt innovationshus. Analyser og ny viden. (mm.dk)

Læs også:

Patienter ender som kastebolde i kamp om paragraffer og milliarder af kroner - Mandag Morgen - Uafhængigt innovationshus. Analyser og ny viden. (mm.dk)

 

SafeCall_trygsovn.jpg
survey (1).png

Den årlige survey er ude: Sådan går det med velfærdsteknologi i kommunerne

Den årlige survey om velfærdsteknologi i de danske kommuner er netop offentliggjort. Det er en...

Læs mere
OT SHOW.png

Kom med til The Occupational Therapy Show - det førende handelsevent i Storbritannien for ergoterapeuter

Tag med The Trade Council og Danish.Care til OTS i Storbritannien og afsøg dine muligheder.

Læs mere
Debat DHF, ETF og DC.png

Debat: tillid og smidighed kan erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Danish.care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen har sammen fire konkrete forslag til...

Læs mere
seng_ai_nyhedsbrev.jpg

Danish.Care om Regeringens finanslovsudspil: Det ser lovende ud - men nu skal det omsættes til reel værdiskabelse

I Regeringens seneste finanslovsudspil har der været et tydeligt fokus på life science-branchen i...

Læs mere
VT2023 web.png

Det fulde program for Velfærdsteknologi anno 2023 er offentliggjort

Konferencen Velfærdsteknologi anno 2023 nærmer sig og den 10. oktober går det løs i Odense Congress...

Læs mere
UK_DC_PRE_ENTRY.jpg

Gratis workshop om forretningsmuligheder for hjælpemidler og velfærdsteknologi i UK

Danish.Care er medarrangør på en workshop d. 21. september 2023 i København om eksportmuligheder i...

Læs mere
Anders.jpg

Skalering og internationalisering af velfærdsteknologi hænger uløseligt sammen, hvis vi skal løfte indsatsen

Debat: Chefkonsulent i Danish.Care Anders Lyck Fogh-Schultz sætter fokus på sammenhængen mellem...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig