Image6@2x

Debat: tillid og smidighed kan erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Mere end hver tiende dansker bruger dagligt et hjælpemiddel for at få hverdagen til at fungere. Men vejen til at få bevilliget et hjælpemiddel kan være tung og problematisk. Når borgere ikke får det rette hjælpemiddel til rette tid, koster det både livskvalitet for den enkelte bruger og penge for samfundet. Dette er noget, vi oplever på nært hold gennem vores medlemmer både i Danish.Care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen. Sammen repræsenterer vi leverandørerne af hjælpemidler, den borger, som det hele handler om, og det sundhedspersonale, som har specialistviden på området.

Derfor har vi fire konkrete forslag til forbedringer på hjælpemiddelområdet:

1. Ansvar mellem kommune og region skal gøres tydeligt
Mange personer oplever at blive kastebold mellem kommunen og regionen, fordi det ikke altid står klart, hvem der har ansvar for at betale for behandlingsredskaber, som er regionernes ansvar, og hvem der har ansvar for at betale for hjælpemidler, som er kommunernes ansvar (det såkaldte afgrænsningscirkulære). Det skal der laves om på, med nye regler der skal erstatte de nuværende processer.

2. Afskaf skelnen imellem midlertidigt og varigt behov
Det skal vurderes, om borgeren har et behov – ikke om behovet er varigt eller midlertidigt. Det komplicerer og forsinker sagsbehandling for borgeren, der har brug for et hjælpemiddel, og ventetiden kan risikere at få konsekvenser for borgerens funktionsniveau.

3. Afskaf skelnen mellem forbrugsgoder og hjælpemidler
Mange hjælpemidler er med tiden gået over til at blive kategoriseret som ”forbrugsgoder”. Det betyder, borgeren selv skal betale 50 pct. af udgiften. Egenbetaling er med til at skabe ulighed, ligesom opdelingen i hjælpemidler og forbrugsgoder giver bureaukrati i kommunerne - Derfør bør denne skelnen afskaffes.

4. Man skal ikke genbekræfte kronisk sygdom
Hvert eller hvert andet år skal alt for mange have genbekræftet en kronisk tilstand for så bagefter igen søge om hjælpemidler. Vi foreslår, at man kigger på muligheden for at indføre såkaldte seriebevillinger af hjælpemidler ligesom med receptpligtig medicin. 

Vi tror på, at tillid og smidighed er nøglen til at forbedre denne proces. Lad os sammen arbejde på at skabe en mere effektiv og brugervenlig hjælpemiddelhåndtering, der gavner både borgerne og samfundet. På baggrund af dette har vi skrevet et debatindlæg om vores anbefalinger til Sundhedsmonitor.

Læs debatindlæg med forslagene i Sundhedsmonitor den 21. september 2023 her

 

Af Ditte Rønne Thygesen, drt@danish.care

Debat DHF, ETF og DC.png
demensDRGtilhj.jpg

DRG med til lanceringen af Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark

DRG var med da Ældresagen 7. februar inviterede en række udvalgte organisationer og virksomheder med...

Læs mere
delgation.jpg

Invitation til delegationstur til Saudi Arabien og UAE den 22.-26. april med UM

Udenrigsministeriet i Saudi Arabien og UAE inviterer danske virksomheder på hjælpemiddel- og...

Læs mere
connieogman.jpg

Tillykke med Kulturministerens Parasportspris

Connie Hansen og Mansoor Siddiqi, der sammen har opfundet, organiseret og udbredt RaceRunning, har...

Læs mere
domhj.jpg

Dom i sag vedr. tilbudsindhentning frem for udbud af hjælpemidler

Der er faldet dom i sagen om kommuners undladelse af at udbyde kontrakter om levering af...

Læs mere
iotnythj.jpg

Åben workshop om intelligente hjælpemidler

Deltag i et åbent co-creation-forløb, hvor virksomheder og kommuner er med til at skabe et...

Læs mere
3messer600.jpg

8/11/2017 Vil I med på Altenpflege, Naidex og ParisHealthcareWeek i 2018!

I første halvdel af 2018 tilbyder DRG deltagelse på fællesstande på 3 store europæiske messer

Læs mere
seeyou600.jpg

Har du booket stand på Health & Rehab Scandinavia 2018?

Vil du sikre dig en god standplads, så er det NU, du skal kontakte os. I skrivende stund har over...

Læs mere
KLhjem.jpg

1/12/2017 DRG med i KLs samarbejdsforum for innovation i indkøb

Dansk Rehab Gruppe deltager i KLs nyetablerede samarbejdsforum for innovation og udvikling i...

Læs mere
state_storindkøb_skaber_bekymring_600x320.jpg

30/11/2017 Stat & Kommune Indkøb "Nye storindkøb af genbrugshjælpemidler"

30/11/2017 DRG udtrykker bekymring omkring genbrugshjælpemidler i Magasinet Stat & Kommune Indkøb

Læs mere
dansk_standard_NPCC1-750x370.jpg

10/11/2017 To vigtige standarder inden for hjælpemidler skal revideres.

10/11/2017 Få indflydelse når Dansk Standard inviterer til 2 kickoffmøder i november.

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig