Image6@2x

Læring fra Norge: Norsk servicemodel og erfaring som inspirationskilde for implementering af velfærdsteknologi i danske kommuner

I den seneste tid har Norge gjort betydelige fremskridt inden for implementeringen af velfærdsteknologi i landets kommuner. Denne artikel belyser den norske servicemodel og de seneste erkendelser og rådgivninger, som Danmark kan drage nytte af.

På konferencen Velfærdsteknologi anno 2023 delte Kristin Standal, projektleder og specialist inden for velfærdsteknologi og digital hjemmeovervågning i den norske organisation Kommunesektorens Organisasjon, ud af sine erfaringer vedrørende Norges Nationale Velfærdsteknologiprogram.

Inden for rammerne af programmet samarbejder og deltager mere end 300 norske kommuner. Det gør de for at udvikle metoder og værktøjer med henblik på at forbedre processerne for velfærdsteknologi-implementering og dermed højne servicekvaliteten for de norske borgere.

Det Nationale Velfærdsteknologiprograms overordnede samfundsmål er, at velfærdsteknologi og digital hjemmeovervågning bidrager til et godt helbred og mestring i befolkningen samt en bæredygtig social udvikling.

"Målene vil indfries gennem afprøvning af forskellige teknologiske løsninger, udvikling af metoder og værktøjer. I tæt samarbejde med kommunerne har de norske kommuner nu et godt grundlag for at skalere teknologien op. Der er ligeledes udviklet nationale standarder for informationsdeling, der er arbejdet godt med gevinstrealisering og arbejdet i netværk for erfaringsdeling mellem kommuner," fortæller Kristin Standal.

Læs mere om samfundsmålene her

Fokus på samarbejde og tværsektoriel tilgang
"Norges myndigheder og Kommunesektorens Organisasjon arbejder i tæt samarbejde i forbindelse med det Nationale Velfærdsteknologiprogram for at skabe gunstige betingelser for kommunerne. Programmet kendetegnes ligeledes ved et omfattende samarbejde på tværs af Norges kommuner, hvor hele servicemodellen er i fokus. Dette involverer identifikation af ansvar og opgaver på tværs af organisationen," forklarer Kristin Standal.

I samme forbindelse understreger hun vigtigheden af at anvende servicemodellen som et kommunikationsværktøj og som grundlag for konkrete ændringer i organisationen.

Servicemodellen udgør et værdifuldt redskab for kommuner, der søger at implementere velfærdsteknologi. Den giver en oversigt over de opgaver, roller og ansvarsområder, der skal adresseres for at sikre, at velfærdsteknologien fungerer effektivt og integreres i kommunens serviceudbud.

Brugen af servicemodellen i de norske kommuner har allerede bidraget til en dokumenteret fremgang og besparelse, samt en positiv udvikling i de rapporterede gevinster.

Nordisk sammenligning og potentiale for innovation
Danmark har en lang tradition for at være førende inden for innovation og udviklingen af banebrydende løsninger. Men hvordan ser Kristin Standal på det danske innovationsøkosystem i forhold til udvikling af nye og forbedrede løsninger, som kan have relevans - ikke kun i Danmark, men også i Norden og globalt?

"Vi har traditionelt set kigget meget på Danmark - både på innovationsmiljøer og innovationssystemer. Vi har været fascinerede af Center for Offentlig Innovation, der blev repræsenteret på scenen ved konferencen for Velfærdsteknologi anno 2023 af Ole Bech Lykkebo, som vi har opbygget et tæt samarbejde med. Jeg har også haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med mange spændende leverandører, som jeg ikke tidligere havde mødt i Norge," fortæller Kristin Standal og fortsætter:

"Som jeg nævnte i mit oplæg på konferencen, har Norges teknologifokus været mere snævert end det, man har haft i Danmark. I Norge har vi primært arbejdet med projekter inden for digitale løsninger og ikke i samme grad inden for hjælpemiddelområdet, selvom mange kommuner anvender det, og det er en del af velfærdsteknologiprogrammet. Vi har især koncentreret os om digitale løsninger."

Det Nationale Velfærdsteknologiprogram fokuserer på tre hovedområder:

  • Trygheds- og mestringsteknologi
  • Velfærdsteknologi til børn og voksne med funktionsnedsættelser
  • Digital hjemmeopfølgning

Læring og Inspiration til Danmark
Hvis Danmark ønsker at drage nytte af de norske erfaringer og tilgange, råder Kristin Standal til at prioritere arbejdet med hele den holistiske servicemodel (helhetlig tjenestemodell):

"At arbejde med helhetlig tjenestemodell er vigtigt. Vigtig for at kunne bruge den som grundlag for konkret arbejde i den enkelte kommune samt for at definere ansvar på tværs af forskellige opgaver. Den kan tjene som et kommunikationsværktøj for at forstå kompleksiteten og kravene i organisationen, men også som grundlag for at implementere ændringer," forklarer Kristin Standal.

I samme ombæring understreger hun dog, at arbejdet med den holistiske servicemodel og de tilhørende værktøjer er mere omfattende, end man måske lige forestiller sig.

Læs mere om den holistiske servicemodel her

Udover arbejdet med og udarbejdelsen af den holistiske servicemodel har kommunesektorens Organisasjon udviklet en vejledning for serviceinnovation, der følger innovationsprocesserne gennem seks faser - fra behovsidentifikation til implementering af ny praksis. Under hver fase i innovationsprocessen præsenteres forslag til de metoder og konkrete værktøjer, der kan anvendes. Disse metoder er generelle og kan bruges inden for alle kommunale sektorer.

Læs mere om guidelinen for serviceinnovation her

 

 

Af Amalie Josefine Kramer

KS .jpg
EKSPORTMØDE_2020_2.jpg

Styrk eksportsalget med digitale kompetencer: Første session i online eksportmøde 22. oktober 2020

Danish.Care og Udenrigsministeriets Trade Council afholder online eksportmøde i to sessioner om...

Læs mere
Altinget_nyhed600x320.jpg

FOA og branchedirektør til KL: I har glemt velfærdsteknologien

Læs debatindlægget på Altinget med Danish.Care direktør Morten Rasmussen og Formand for Social- og...

Læs mere
Tillæg Velfærdsteknologoi og hjælpemidler.png

Velfærdsteknologi og hjælpemidler - nyt tillæg fra Magasinet Pleje og Danish.Care

Læs med i Magasinet Plejes nye tillæg om velfærdsteknologi og hjælpemidler. Tiden med covid-19 er...

Læs mere
VT20_savethedate_SoMe_billede_16_9 vol. 1 (aflyst).jpg

Aflysning af konferencen Velfærdsteknologi anno 2020 den 8. oktober

På baggrund af de igangværende nationale tiltag for at bremse smittespredning af Covid-19, har vi...

Læs mere
Online Medlemsmøde_600x320.jpg

Premiere på Danish.Care Online Medlemsmøde

Vær med når Danish.Care inviterer til Online Medlemsmøde mandag d. 28. september klokken...

Læs mere
Klynge_2021_DC_2.jpg

Ny samlet "superklynge" for life science og velfærdteknologi

Virksomheder, vidensinstitutioner, sundhedsvæsen, kommunerne og de eksisterende klyngeorganisationer...

Læs mere
Danish.Care_Generalforsamling-2019_lukkedesidernyhed-600x320.jpg

Gratis medlemstilbud: Kursus om salg til det offentlige

Danish.Care tilbyder i samarbejde med Nørgaard Piening Advokater det gratis kursus "Værd at vide som...

Læs mere
VT20_keynote.jpg

Velfærdsteknologi anno 2020: Oplev tre stærke Keynote Speakers

Konferencen 8. oktober i Odense stiller i år spørgsmålet: Vil Corona-pandemien vise sig at blive en...

Læs mere
Sommernyhed600x320.jpg

God sommer

God sommer fra sekretariatet.
Sommerferien står for døren og fra Danish.Care sekretariatet...

Læs mere
VT20_spiserobot_1920x1024.jpg

Bliv udstiller med rabat på Velfærdsteknologi anno 2020: Early Bird frem til 31. august 2020

Danish.Care sætter igen i år velfærdsteknologi og hjælpemidler på dagsordenen med den nationale...

Læs mere
Klyngefigur-600x320.jpg

Ny national klynge for life science og velfærdsteknologi

Danmarks fem største universiteter, fem GTS-institutter, de fem danske regioner og seks branche- og...

Læs mere
Faldforebyggelse_CareNet600x320.jpg

CareNet afholder tre nye Temadage efter sommerferien

Danish.Care medlemmer har mulighed for at blive medlem af CareNet med 50% rabat og deltage gratis på...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig