Image6@2x

Health & Care Tech Innovation Day – Integrering af inklusion i produktdesign

Hvordan kan man som virksomhed optimere sit produktdesign for at skabe ikke blot en bæredygtig, men også en inkluderende løsning, der kan nå en bredere målgruppe? Dette var et af de spørgsmål, der blev debatteret ved DTU Innovation - Health & Care Tech-arrangementet den 25. oktober. Arrangementet blev afholdt af Danish.Care og CareTech Challenge i samarbejde med DTU Skylab under konceptet Technology Leaving No One Behind.

Til arrangement fik startup-virksomheder tilknyttet Danish.Care muligheden for at samarbejde med DTU-studerende og dykke ned i udviklingen af deres teknologier med en stærk vægt på inkluderende design. Formålet var at forbedre designet og lære, hvordan man kan arbejde med inklusion som en ofte overset innovationsmulighed og som markedsfokus.

Arrangementet blev faciliteret af DTU Skylab innovationskonsulent Ingrid Haug, grundlæggeren af Amazing Hall, Anne-Marie Hall, og chefkonsulent i Danish.Care samt netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz.

Teknologi for alle: Bæredygtig inklusion
Keynote-speaker Ingrid Haug delte vigtige indsigter om DTU Skylabs koncept omkring Technology leaves no one behind, som understreger behovet for bæredygtige teknologier, der ikke blot adresserer miljøhensyn, men også prioriterer inklusion, og den sociale indvirkning i deres løsninger. Bæredygtighed omfatter dermed udviklingen af teknologi, der tjener alle samfundsmedlemmer. Dette kan resultere i forbedrede løsninger, der gavner alle og giver mennesker med handicap, som udgør 15% af verdensbefolkningen, mulighed for at deltage aktivt i samfundet og bidrage til det.

Læs mere om projektet "Technology Leaving No One Behind" her

Udvikling af inkluderende teknologisk design - brainstorming og idegenerering
Startups og DTU-studerende samledes i en inspirerende brainstorming-session, hvor de arbejdede sammen om at integrere inklusionsaspekter i udviklingen af velfærdsteknologiske produkter. Deltagerne benyttede sig her af Ability Prompt Cards, som er udviklet i samarbejde med Bevica Fonden og Technology Leaving No One Behind. Formålet med kortene var flerfoldigt - nemlig at:

  • Identificere, hvilke typer af funktionsnedsættelser, der kan adresseres af deres designforslag.
  • Vurdere, hvordan deres design påvirker andre - er det inkluderende eller ekskluderende?
  • Hvis designet er ekskluderende, hvordan kan det så gøres mere inkluderende?

Fokus lå på at tænke ud over de traditionelle grænser og designe løsninger til reelle udfordringer, som mange minoriteter og sårbare grupper oplever i dag.

En af deltagerne var Laila Sofie Midjord, medstifter af startup-virksomheden DrinkSaver. Laila har siden hun startede på at udvikle DrinkSaver, forsøgt at inddrage det inkluderende designarbejde og målrettet skabe et produkt, der er så inkluderende som muligt, for så mange mennesker som muligt. Hun har alligevel fundet arrangementet givende, eftersom hun har fået mange forskellige perspektiver og synspunkter fra de øvrige deltagere, som nu kan berige det videre arbejde med DrinkSaver:

"Et af de mest givende aspekter ved dagens workshop var, når nye mennesker prøvede vores produkt. Gennem observation kunne vi se, hvordan de håndterede produktet - gjorde de det korrekt, eller hvad var deres første kommentar? Ofte var det her, at personer, der ikke tidligere havde set produktet, kunne tilføje værdifuld indsigt, som eksempelvis om de kunne placere låget korrekt eller oplevede udfordringer. Det har også været givende, at der har været en mangfoldighed af mennesker med forskellige studieretninger og faglige baggrunde til stede. Ability Prompt Cards har bidraget til at tilføre forskellige perspektiver og synspunkter, og nogle af de studerende har delt deres viden om materialer, hvilket har muliggjort udveksling af information, erfaringer og kontaktoplysninger." Siger hun.

Læs mere om Ability Prompt Cards her

Keynote talk ved Kim Toft Madsen fra Aquatime
I en Keynote-talk præsenterede Kim Toft Madsen fra Aquatime historien bag deres produkt Aquatime og hans iværksætterrejse med at udvikle en inkluderende løsning. Aquatime repræsenterer en tilgang til bekæmpelse af dehydrering hos ældre borgere. Virksomhedens intelligente drikkeglas overvåger præcist væskeindtaget hos borgeren, deler relevante data med pårørende og sundhedspersonale og har potentiale til at reducere unødvendige indlæggelser og omkostninger inden for plejesektoren.

 

 

Af Amalie Josefine Kramer

 

Innovation.png
survey (1).png

Den årlige survey er ude: Sådan går det med velfærdsteknologi i kommunerne

Den årlige survey om velfærdsteknologi i de danske kommuner er netop offentliggjort. Det er en...

Læs mere
OT SHOW.png

Kom med til The Occupational Therapy Show - det førende handelsevent i Storbritannien for ergoterapeuter

Tag med The Trade Council og Danish.Care til OTS i Storbritannien og afsøg dine muligheder.

Læs mere
Debat DHF, ETF og DC.png

Debat: tillid og smidighed kan erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Danish.care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen har sammen fire konkrete forslag til...

Læs mere
seng_ai_nyhedsbrev.jpg

Danish.Care om Regeringens finanslovsudspil: Det ser lovende ud - men nu skal det omsættes til reel værdiskabelse

I Regeringens seneste finanslovsudspil har der været et tydeligt fokus på life science-branchen i...

Læs mere
VT2023 web.png

Det fulde program for Velfærdsteknologi anno 2023 er offentliggjort

Konferencen Velfærdsteknologi anno 2023 nærmer sig og den 10. oktober går det løs i Odense Congress...

Læs mere
UK_DC_PRE_ENTRY.jpg

Gratis workshop om forretningsmuligheder for hjælpemidler og velfærdsteknologi i UK

Danish.Care er medarrangør på en workshop d. 21. september 2023 i København om eksportmuligheder i...

Læs mere
Anders.jpg

Skalering og internationalisering af velfærdsteknologi hænger uløseligt sammen, hvis vi skal løfte indsatsen

Debat: Chefkonsulent i Danish.Care Anders Lyck Fogh-Schultz sætter fokus på sammenhængen mellem...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig