Image6@2x

Jysk Handi har knækket koden til det svenske marked

Det svenske marked for hjælpemidler og velfærdsteknologi er præget af grundighed og struktur og det kan give danske virksomhedsrepræsentanter lidt af et kulturchok. Men ifølge Rasmus Henriksen, ejer af Jysk Handi, er fordelene store, hvis man sætter sig ind i den svenske markedsstruktur- og kultur.

Jysk Handi har siden 1990 udviklet og solgt hjælpemidler til mennesker med særlige behov. De udvikler bl.a. specialtilpassede løsninger i samspil med borger, terapeut og andre sundhedsprofessionelle, hvis den rette løsning ikke findes i forvejen. Virksomheden ligger i Hornslet og drives af Rasmus Henriksen, ejer, og seks medarbejdere. Jysk Handi har gennem en årrække haft en samarbejdspartner, men da den virksomhed lukkede måtte Rasmus Henriksen finde nye veje til det svenske marked. De erfaringer han gjorde sig i den proces, deler han med os i denne artikel.

Svensk grundighed kan være et kulturchok – men fordelene er til at mærke

Den svenske grundighed gennemsyrer deres struktur - det er et marked som fungerer anderledes end det danske, men når man finder rytmen i kulturen så kan man, ifølge Rasmus Henriksen, finde sin vej. Han var for et par år tilbage afsted til en fremvisning af en af de senge han sælger, i Uppsala en fredag eftermiddag. Her bliver han taget imod af 18 personer - direktør, teknikere og øvrigt personale, som alle inspicerede produktet i detaljer og stillede en lang række spørgsmål. Den store interesse i hans produkt var en overraskelse for ham:

”Havde det været i Danmark en fredag klokken 2, så havde der stået en depotmedarbejder og sagt, du kan bare stille den der, så ser vi på den på mandag” Siger han.

Og denne grundighed har han oplevet mange gange:

”Svenskerne er meget grundige og strukturerede – det kan virke afskrækkende, men er man forberedt kan det være til ens fordel, for det er der, man kan samle op på tvivl og ting der skal på bordet”.

Fandt døren ind gennem den svenske HMI-base
I 2022 var Rasmus Henriksen tæt på at opgive det svenske marked, han havde svært ved at gennemskue det, men besluttede at give det en sidste chance. På Fokusmessen i Malmø mødte han en repræsentant fra Halmstad len, som gerne ville købe et produkt af ham, men konfronterede ham med, at han ikke var i Hjälpmedeltjänsten, som er den svenske pendant til HMI-basen. I teorien var et indkøb ikke umuligt uden en plads i basen, men repræsentanten forklarede, at der var en halv uges ekstra arbejde i købet pga. administration, dokumentation osv., hvis produktet ikke var i HMI. Det kan dermed være en showstopper ift. salg af produkter i Sverige, hvis man ikke er i deres base, selvom det i praksis er muligt. Han lavede en aftale med repræsentanten om at hjælpe hinanden med optagelsen af produktet i Hjälpmedeltjänsten og siden er Jysk Handis salg gået bedre i Sverige.

Netværk i patientforeninger kan være afgørende for succes
Rasmus Henriksen har de sidste mange år haft fokus på at pleje sit netværk, og hans arbejde med det har strategisk karakter. Fordi en del af Jysk Handis forretning er at udvikle produkter i samspil med terapeuter og borgere, har han et netværk ind i brugergrupper og patientforeninger:

”Jeg har været medlem af de tre skandinaviske patientforeninger i snart 20 år. Og de er mine vigtigste ambassadører. De går til os med deres udfordringer, og det betyder at jeg får gratis salgsarbejde til gengæld. Det har fungeret fra dag ét.” Siger Rasmus Henriksen.

Lad dig inspirere af dine konkollegaer – og vær klar på at give inspiration den anden vej
Rasmus vil gerne give viden og inspiration videre til andre i branchen, som de kan bruge til deres egen rejse. Han har selv haft succes med at kigge til kollegaer, som er lidt længere fremme på de markeder han ser til. Der er, ifølge Rasmus Henriksen, en virkelig god kultur i branchen, hvor både store og små virksomheder hjælper hinanden på tværs, uden at forvente noget igen. Det skaber en god kultur virksomhederne imellem. Bl.a. har han fået brugbar viden om eksport hos Wolturnus, der fremstiller specialfremstillede kørestole og håndcykler.

”Branchen skal have ros for, at man ikke er bange for at afgive viden, som man selv har brugt meget tid og mange penge på at opnå. Det kan vi komme rigtig langt på.” Slutter Rasmus Henriksen.

 

Af Ditte Rønne Thygesen, drt@danish.care

Kopi af Branchedag om eksport 2024 (600 x 338 px).png
25. - 26. oktober 2023.jpg

Eksportfremstød: Deltag på Pavilion of Denmark på Fokus Hjälpmedel i Stockholm

Eksportfremstød med støtte fra The Trade Council
Deltag på Pavilion of Denmark på Fokus...

Læs mere
Design uden navn (4).jpg

Delegationsbesøg i UK - skal I med?

Tag med på delegationsbesøg i UK med Danish.Care og Trade Council den 21. - 22. marts.

Læs mere
Årsdag grafik2.png

Danish.Care inviterer til Årsdag 2023

Danish.Cares Årsdag 2023 med generalforsamling afholdes den 13. april på Dokk1 i Aarhus. Dagen er...

Læs mere
2023-04-20-Naar-Innovation-Lykkes-Paa-Tvaers_ny-2.jpg

Når Innovation Lykkes På Tværs 2023

Danish.Care deltager sammen med Danish Life Science Cluster på "Når Innovation Lykkes på Tværs" den...

Læs mere
Altenpflege 2023_2.png

Eksportfremstød: Deltag på Pavilion of Denmark på Altenpflege 2023

Altenpflege 2023 messen afholdes i Nürnberg i Sydtyskland, og når dørene slår op til foråret, vil...

Læs mere
Care for inno samarbejde web.png

Danish.Care indgår samarbejde med den tyske cluster-organisation Care for Innovation 

Danish.Care har indgået et samarbejde med Care for Innovation, en tysk cluster-organisation for...

Læs mere
Branchedag om eksport 2023 collage.jpg

Årets eksportdag gav kulturindsigter og udsyn omkring eksportmuligheder i både nabolande og fjernere egne

I samarbejde med The Trade Council afholdt vi d. 31 januar Branchedag om eksport. En dag som både...

Læs mere
SDG Webinar 9. februar.png

Udenrigsministeret inviterer til webinar: Inspirationssession om bæredygtighed i eksport

Skal I arbejde mere med bæredygtighed i forbindelse med eksport? Deltag i dette gratis webinar den...

Læs mere
Velkommen til nye medlemmer.png

Danish.Care har vokseværk

Danish.Care byder velkommen til 13 nye medlemmer

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig