Image6@2x

Åbent brev til politikere:  Tillid og smidighed bør erstatte bureaukrati på hjælpemiddelområdet

Danish.Care, Dansk Handicap Forbund og Ergoterapeutforeningen har sendt et åbent brev til 12 ordførere i Folketinget, på tværs af partierne, der dækker social-, sundheds-, handicap- og ældreområdet. Brevet indeholder fire konkrete forslag til forbedringer på hjælpemiddelområdet - bl.a. ift. at erstatte unødvendigt bureaukrati med mere fleksibilitet i tildelingen af hjælpemidler. Henvendelsen aktualiseres af, at der i den seneste tid er kommet flere sager frem, hvor borgere er kommet i klemme ml. kommuner og regioner ift. bevilling af hjælpemidler eller behandlingsredskaber. 

Under en paneldebat på Health & Rehab, Nordeuropas største messe for hjælpemidler og velfærdsteknologi, blev der identificeret fire løsningsforslag til at mindske bureaukrati og øge viden inden for hjælpemiddelområdet. Dette skete i samarbejde mellem Danish.Care, Dansk Handicap Forbund, Ergoterapeutforeningen og deltagende borgere og sundhedsprofessionelle. 

Ny afgørelse fra Ankestyrelsen sætter folk i klemme 
Henvendelsen aktualiseres af, at en række borgere, der bruger kompressionsstrømper pga. f.eks. ødemlidelser, er faldet imellem to stole – regionerne og kommunernes – pga. en ny afgørelse fra Ankestyrelsen. Det fremgår bl.a. af en artikelserie i Politiken, som har været bragt henover sommeren. (Se nærmere på den her: ”Pludselig får Signe Damgaard afslag på sine særlige støttestrømper”, 2. juli 2023).

Principmeddelelsen fra Ankestyrelsen har på det seneste fået kommuner til at genfortolke lovgivningen og ændre praksis, så borgere får afvist deres ansøgninger med henvisning til, at det er behandlingsredskaber som lægen/regionen skal bevillige. Men det er der i dag ikke et system til at håndtere. For den enkelte borger kan det betyde en sygemelding, behandlingskrævende bensår og potentielle følgesygdomme, samt øget behov for hjemmehjælp. For samfundet kan det give ekstra økonomiske omkostninger i forbindelse med øget brug af sundhedsvæsenet og mindre arbejdsdygtighed.  

Hovedbudskabet i det åbne brev er at opfordre til smidigere sagsbehandling og tydeligere ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner. Målet er at optimere processen for tildeling af hjælpemidler og give fagfolk og borgere mere selvbestemmelse. 

De tre organisationer har fire forslag til ændringer på hjælpemiddelområdet: 

  1. Erstatning af Afgrænsningscirkulæret med moderne regler for at undgå krydspres mellem kommuner og regioner.
  2. Fjernelse af opdelingen mellem permanent og midlertidigt behov for at lette sagsbehandlingen og undgå forsinkelser.
  3. Afskaffelse af forskellen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder for at reducere unødig sagsbehandlingstid.
  4. Forenklet tildeling og genbevilling af hjælpemidler gennem seriebevillinger, ligesom med receptpligtig medicin.

Brevet understreger vigtigheden af at optimere ressourceanvendelsen og forbedre systemet for dem, der har brug for hjælpemidler. Danish.Cares direktør, Morten Rasmussen, håber, at brevet vil inspirere til positive forandringer ift. at styrke borgernes selvbestemmelse og livskvalitet.  

De tre foreninger ser frem til politikernes respons. 

Læs brevet og de fire forslag her

 

Af Ditte Rønne Thygesen, drt@danish.care

Kompressionsstrømper.jpg
fremtidens_velfærd_2019-10-15-11_13_03-Window.jpg

Danish.Care i Fremtidens Velfærd

Velfærdsløsninger til gavn for mennesker og samfund - potentialet indfries i samspil mellem...

Læs mere
SKI.jpg

SKI udskyder udbud

SKI har 10. oktober valgt at udskyde tilbudsfristen på det igangværende udbud af...

Læs mere
Nyhed10102019_conferencecommunicator_600x320.jpg

Health & Rehab Scandinavia bliver digitaliseret

Health & Rehab Scandinavia bliver digitaliseret. Danish.Care som står bag messen har indgået...

Læs mere
MedWatch_91019_brancheforening_i_oprør_600x320.jpg

Danish.Care i dagens MedWatch om SKI

Direktør Morten Rasmussen udtaler sig til MedWatch om SKI og indkøb af genbrugshjælpemidler.

Læs mere
Nyhed-med_watch_eksport_frankrig_600x320.jpg

Danish.Care er i Frankrig i forbindelse med stort eksportfremstød

Danish.Care direktør Morten Rasmussen deltager i stort eksportfremstød i Frankrig. 10 Danish.Care...

Læs mere
Eksport-ser.600x321.jpg

Interessetilkendegivelser for eksportfremstød i 2020

I Danish.Care er vi i gang med planlægningen af mulige fælles eksportfremstød i 2020.

Læs mere
2019-09-23-11_45_21-Invitation_KP_Boxing_Sprint_PDF_Ida_13september2_600x320.jpg

Sprint dig til fremtidens sundshedfaglige løsninger & services

Københavns Professionshøjskole, Dansk Design Center og D2i – Design to innovate inviterer til et...

Læs mere
Politiken.Sundhed-debat_600x321.jpg

Debat: Skyttegraven mellem kommune- og regionskasse spænder ben for handicapped

Læs med på Politiken Sundhed når Danish.Care direktør Morten Rasmussen lægger op til debat.

Læs mere
survey_VT2019_billede_600x320.jpg

Kommunerne tøver stadig med velfærdsteknologi

Praktisk indførsel af velfærdsteknologi er stadig en barriere i kommunerne, viser ny undersøgelse...

Læs mere
VT19udsolgt_600x320.jpg

Velfærdsteknologi anno 2019 - lukket for tilmelding

Velfærdsteknologi anno 2019 tegner til at blive en stor succes. Vi kan melde udsolgt for både...

Læs mere
Hotel_600x320.jpg

Tilmelding nu åben til indkøberseminar 7. november

Læs programmet og tilmeld dig til Seminar om bedre udbud og indkøb af hjælpemidler og...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig