Image6@2x

Velfærdsteknologi anno 2022: I en historisk brydningstid for velfærdsteknologien

Tirsdag den 11. oktober 2022 åbnede Danish.Care, i samarbejde med Teknologisk Institut og CareNet, dørene til årets konference om velfærdsteknologi. Flere end nogensinde før var samlet for at sætte fokus på velfærdsteknologi og de danske borgere.

Herunder deler vi Carenets artikel om konferencen. Se den originale artikel her

Velfærdsteknologi anno 2022

I en brydningstid, som den vi står i netop nu, er der mere end nogensinde før opmærksomhed på velfærdsteknologi, og hvad det kan gøre for danskerne rundt omkring i pleje- og sundhedssektoren.

Det var temaet og tankerne bag årets konference om velfærdsteknologi, ’Velfærdsteknologi anno 2022’.

Mere end 300 deltagere og udstillere var mødt op for at skabe dialog, debat, erfaringsudveksling og opmærksomhed omkring velfærdsteknologi – og det er flere end nogensinde før.

- Flere og flere velfærdsteknologier kommer frem i disse år, og danskerne får også mere opmærksomhed på dem. Vi er mere parate til forandringen og teknologien, end vi har været før. Men det er også nu, at vi skal sætte ind på grund af den presserende situation med alvorlige problemer med at rekruttere til pleje- og omsorgsområdet, fortæller Birgitte Østergård Sørensen, der er forretningsleder ved Teknologisk Institut.

- På dette års velfærdskonference så og hørte vi om de mange spændende teknologiløsninger, der allerede findes på det velfærdsteknologiske område, og det er imponerende at opleve, tilføjer hun.

Konferencen – arrangeret af CareNet, Danish.Care og Teknologisk Institut i samarbejde med Alexandra Instituttet og Danish Life Science Cluster - løb af stablen tirsdag den 11. oktober 2022.

Mere teknologi ude i kommunerne

Velfærdskonferencen blev skudt i gang af journalist og moderator Mette Walsted Vestergaard, der hurtigt efter velkomsten gav ordet videre til Birgitte Østergård Sørensen fra Teknologisk Institut og direktør hos Danish.Care, Morten Rasmussen.

De præsenterede resultaterne af årets undersøgelse om velfærdsteknologi i de danske kommuner, som viste, at størstedelen af landets kommuner ser velfærdsteknologi som løsningen på de manglende hænder, der stadig bliver en større og større udfordring i Danmark. Faktisk drejer det sig om hele 97,5 procent af landets kommuner, der oplever, at de har problemer med at rekruttere personale. Næsten lige så mange – 85 procent – overvejer at anvende øget brug af teknologi for at afhjælpe personalemanglen. Og til sidst for venter 76,5 procent af kommunerne, at indsatsen i forhold til velfærdsteknologi bliver større end hidtil.  

- Undersøgelsen viser, at kommunerne i disse år har svært ved at få hænder nok til at varetage opgaverne. Det er egentlig ikke noget nyt problem, men problemet er bare ikke blevet mindre – tværtimod. Resultaterne understreger også det store potentiale og behov, som både eksisterende og kommende velfærdsteknologi kan være løsningen på. Og de engagerede deltagere - både oplægsholdere, udstillere og gæster - har vist, at viljen og kompetencerne til sammen at udnytte dette potentiale i den grad er til stede, lød det fra Birgitte Østergård Sørensen.

Der skal deles viden

Til konferencen havde deltagerne rig mulighed for at dykke ned i forskellige velfærdsteknologiske emner og problemstillinger, der i den grad gav god mening i forhold til undersøgelsens resultater.

Udover de faglige, inspirerende oplæg fordelt over tre spor var tæt ved 50 udstillere klar til at fremvise state-of-the-art inden for både dansk og udenlandsk velfærdsteknologi og hjælpemidler.

Som afrunding på konferencen blev der åbnet op for en paneldebat mellem Morten Rasmussen fra Danish.Care, Margrethe Boel fra Ergoterapeutforeningen, Diana Arsovic fra Danish Life Science Cluster og Susanne Riiser fra Aarhus Kommune om, hvordan man kan udnytte det fulde potentiale i velfærdsteknologi, og hvad der skal gøres i fremtiden.

Her var der bred enighed om, at der skal skabes et miljø i Danmark, hvor man både deler viden og erfaringer med hinanden på tværs af kommuner og regioner. Derudover var et af nøgleordene til paneldebatten kompetenceudvikling af medarbejdere, og de kommende medarbejdere på uddannelsesinstitutionerne, så de er klar til teknologien, der skal hjælpe dem og borgerne. Og endelig skal der være de rette rammebetingelser for indkøb og udrulning af løsningerne i kommunerne.

Chefkonsulent i Danish.Care og netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, var meget tilfreds med hele dagen:

"Endnu en gang er konferencen en succes. Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for vidensdeling på tværs af landet, med fokus på ny inspiration til arbejdet med implementering af velfærdsteknologi, til gavn og fokus for borgene og medarbejderne i sundhedssektoren. En årlig konference med fokus på best practice giver både overblik og nye faglige værktøjer, der kan bruges – og ikke mindst gøre en reel forskel – ude i virkeligheden efterfølgende."

 

Fotocredit: Samuel Brøgger

VT2022_web.jpg
Rehacare 2024.jpg

Tag med Danish.Care på RehaCare 2024

Tag med Danish.Care på eksportfremstød i Düsseldorf på RehaCare og deltag på Pavilion of Denmark med...

Læs mere
MEDICA 2024 (2).jpg

Tag med Danish.Care til Medica i Düsseldorf

Har du interesse for salg af rehabiliteringsudstyr og sundheds- og velfærdsteknologi, både i...

Læs mere
Årsdag 2024, Center for Ledelse (1).jpg

Se det fulde program: Årsdag 2024 med generalforsamling

Den 30. april inviterer vi alle medlemmer til Årsdag med generalforsamling i København.

Læs mere
CareNet_CareWare_2024_DC.jpg

Konferencedag 2024: Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd

På konferencedagen Arbejdskraftfrigørende Teknologier | Vejen til Bæredygtig Velfærd sætter CareNet...

Læs mere
H&R lys baggrund 2025.png

1 år til Health & Rehab den 4. - 6. marts 2025

Det er med stor fornøjelse, at vi igen i 2025 kan præsentere Danmarks førende fagmesse inden for...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig