Online eksportmøde: Nye markedsmuligheder for hjælpemidler og velfærdsteknologi i Nederlandene
Kom tæt på nye markedsmulighederne i Nederlandene!
Online eksportmøde 22. marts klokken 15.00-16.30 på Teams
Ældrepleje og hjemmepleje er et stort fokusområde for den nye nederlandske regering, der blev taget i ed den 10. januar i år.
Af regeringsgrundlaget fremgår det tydeligt, at regeringen vil investere i boliger til ældre, der bl.a. er designet til aldring hjemme (home care), uformel pleje, automatisering af plejeopgaver i hjemmet samt forebyggelse af faldulykker. Dertil kommer, at regeringen fortsat vil investere i handicappleje og hjælpemidler med fokus på innovation i opgaveløsningen.
Disse initiativer, der skal støtte regeringens dagsorden, vil skabe oplagte markedsmuligheder for nye innovative og værdiskabende danske sundheds- og velfærdsløsninger.
Til at kortlægge de bedste indgange til markedet og markedsmulighederne har Danish.Care inviteret Emilie Mørup, handelsrådgiver på Danmarks Ambassade i Nederlandene, til at guide os gennem konkrete markedsmuligheder for den danske branche. Emilie Mørup vil også dele sin erfaring med den nederlandske sundhedssektor.
Program:
- Velkomst ved Jarl Frijs-Madsen, Danmarks Ambassadør til Nederlandene og direktør Morten Rasmussen, Danish.Care
- Introduktion til den nederlandske sundhedssektor
- Overblik over markedsmulighederne i Nederlandene og gode råd til markedsadgang
- Fokus på ældrepleje
- Præsentation af case fra dansk virksomhed med erfaring inden for ældreplejesegmentet i Nederlandene.
- Muligt eksportfremstød til Nederlandene på dansk fællesstand - Pavilion of Denmark - i 2023 ved Anders Lyck Fogh-Schultz, chefkonsulent, Danish.Care
- Next Steps, herunder muligt markedsbesøg i Nederlandene
- Spørgsmål og svar
Emilie Mørup er handelsrådgiver på Danmarks Ambassade i Nederlandene og beskæftiger sig overvejende med sundhedssektoren. Hun har på det nederlandske marked introduceret virksomheder til fremtidige lokale partnere, åbnet døre til hospitaler og forhandlere, samt kortlagt konkrete udfordringer og muligheder for en lang række virksomheder inden for sundhedssektoren.
Eksportmødet foregår online via Teams.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz: 22993244 - alfs@danish.care
Mødet er åbent for alle branchens virksomheder.
Vi glæder os til at se dig på Teams!