Image6@2x

Stillingsopslag: Interessevaretager med fokus på kommunikation, politik, research og analyse

Januar 2022

Brænder du for politisk interessevaretagelse og kommunikation? Er du vild med at fortælle om og til at finde frem til ny viden? Og vil du være med til at løfte branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi til en større synlighed og indflydelse? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi har travlt i Danish.Care – den danske brancheforening for hjælpemidler og velfærdsteknologi og vi er ambitiøse på vegne af branchens virksomheder. Branchen leverer løsninger til social-, sundhed-, ældre- og plejesektoren i både Danmark og på eksportmarkederne.

Branchen er i rivende udvikling og i en omstilling til en digital hverdag, hvor fysiske hjælpemidler, velfærdsteknologier og digitale løsninger i stigende grad smelter sammen. Der er en høj innovationsgrad i både etablerede virksomheder og i branchens startups.

Branchens løsninger er en del af svaret når social- og sundhedssektoren både herhjemme og i udlandet kæmper med en stigende efterspørgsel på pleje og omsorg samtidig med en mangel på arbejdskraft og stramme budgetter – det kan du som vores nye kollega være med til at synliggøre gennem kommunikation, politikudformning, research og analyse.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte
- Kommunikationsindsatser, f.eks. i form af nyheder på egne medier, sociale medier, pressemeddelelser, mediekontakter mv.
- Analyse og research på fakta og viden samt mapping og håndtering af interessenter, herunder udvikling og styrkelse af relationer og netværk i forhold til beslutningstagere og opinionsdannere
- Udvikling af strategier, planer og konkret eksekvering i forhold til politiske mærkesager
- Udarbejdelse af politiske notater, faktamaterialer mv. til brug for møder og anden dialog med interessenter
- Udvikling og eksekvering af politiske møder, rundbordsmøder, konferencer, temadage mv.
- Medlemskommunikation og udvikling og afvikling af seminarer, webinarer, brancheevents og -møder

Vi tilbyder
En dynamisk stilling i et mindre sekretariat med højt til loftet og frie rammer for planlægning og udførsel af arbejdsopgaver. En stor kontaktflade til branchens virksomheder og øvrige interessenter blandt myndigheder og organisationer.

Du vil både få udviklings- og driftsopgaver, og mange opgaver og indsatser, kan du selv være med til at udvikle. Du kan arbejde ud fra vores kontorer i enten Odense eller i Taastrup. Du vil få en lang række samarbejdspartnere og vil referere til foreningens direktør.

Vi forventer
At du er en stærk skriftlig kommunikator, og at du brænder for at skabe indflydelse og synlighed. Du har en relevant uddannelse og kortere eller længere erfaring med lignende beskæftigelse. Du kan også være nyuddannet. Vi ser gerne, at du har kendskab til relevante problemstillinger indenfor hjælpemidler og velfærdsteknologi, sundheds-, omsorgs- og plejesektoren – men hvis du ikke har, så lærer du det nok hurtigt.

Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, er nysgerrig og initiativrig. Du er en holdspiller med indsigt i din egen rolle i teamet. Du har godt humør og humoristisk sans og en evne til at tilpasse dig og tage fat og til, nogle gange, at tage tingene som de kommer.

Om Danish.Care
Danish.Care er brancheforeningen i Danmark for virksomheder, der beskæftiger sig med hjælpemidler, velfærdsteknologi og serviceydelser indenfor sektoren. Branchen leverer løsninger til gavn for mennesker og samfund indenfor for både pleje-, ældre- og handicapsektoren.

Foreningen repræsenterer over 130 medlemsvirksomheder fordelt over hele landet. Danish.Care er omdrejningspunkt for en branche, der er skabt på et fundament af omsorg og respekt for mennesker med funktionsnedsættelser.

Arbejdssted: Danish.Cares kontor i enten Odense eller i Taastrup. Mulighed for delvis hjemmearbejde.

Løn: Efter kvalifikationer

Ansøgningsfrist:
Ansøgninger modtages løbende og senest den 20. februar 2022

Samtaler:
Gennemføres senest i uge 8 2022

Forventet start:
1. april 2022

Ansøgninger sendes til Morten Rasmussen på mr@danish.care

 

For yderligere information kontakt:
Morten Rasmussen
Direktør
Tlf.: 2738 7832
E-mail: mr@danish.care
www.danish.care

Stillingsopslag_DanishCare.jpg
25. - 26. oktober 2023.jpg

Eksportfremstød: Deltag på Pavilion of Denmark på Fokus Hjälpmedel i Stockholm

Eksportfremstød med støtte fra The Trade Council
Deltag på Pavilion of Denmark på Fokus...

Læs mere
Design uden navn (4).jpg

Delegationsbesøg i UK - skal I med?

Tag med på delegationsbesøg i UK med Danish.Care og Trade Council den 21. - 22. marts.

Læs mere
Årsdag grafik2.png

Danish.Care inviterer til Årsdag 2023

Danish.Cares Årsdag 2023 med generalforsamling afholdes den 13. april på Dokk1 i Aarhus. Dagen er...

Læs mere
2023-04-20-Naar-Innovation-Lykkes-Paa-Tvaers_ny-2.jpg

Når Innovation Lykkes På Tværs 2023

Danish.Care deltager sammen med Danish Life Science Cluster på "Når Innovation Lykkes på Tværs" den...

Læs mere
Altenpflege 2023_2.png

Eksportfremstød: Deltag på Pavilion of Denmark på Altenpflege 2023

Altenpflege 2023 messen afholdes i Nürnberg i Sydtyskland, og når dørene slår op til foråret, vil...

Læs mere
Care for inno samarbejde web.png

Danish.Care indgår samarbejde med den tyske cluster-organisation Care for Innovation 

Danish.Care har indgået et samarbejde med Care for Innovation, en tysk cluster-organisation for...

Læs mere
Branchedag om eksport 2023 collage.jpg

Årets eksportdag gav kulturindsigter og udsyn omkring eksportmuligheder i både nabolande og fjernere egne

I samarbejde med The Trade Council afholdt vi d. 31 januar Branchedag om eksport. En dag som både...

Læs mere
SDG Webinar 9. februar.png

Udenrigsministeret inviterer til webinar: Inspirationssession om bæredygtighed i eksport

Skal I arbejde mere med bæredygtighed i forbindelse med eksport? Deltag i dette gratis webinar den...

Læs mere
Velkommen til nye medlemmer.png

Danish.Care har vokseværk

Danish.Care byder velkommen til 13 nye medlemmer

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig