Image6@2x

Kommuner bremser brug af nye teknologier pga. GDPR og risici for dataoverførsler til tredjelande

Flere leverandører med cloudbaserede løsninger, hvor data gemmes i skyen, oplever at kommuner ikke kan tage løsningerne i brug pga. GDPR-reglerne og risikoen for, at data potentielt kan overføres til tredjelande som USA.

Udfordringerne er aktualiseret af f.eks. Københavns Kommune, der har arbejdet med problemstillingen i længere tid og som 23. august, på foranledning af en henvendelse fra Danish.Care, afholdt et orienteringsmøde for at redegøre for kommunens tilgang. Henvendelsen fandt sted på vegne af virksomheden Brane, der er medlem af Danish.Care. 

Ingen amerikanske cloudløsninger i det offentlige
Det kan være kompliceret stof – men kort fortalt er det no-go at handle med det offentlige, hvis en løsning har en amerikansk cloudløsning og persondata. Det kan være en cloudløsning i Google, Amazon, Microsoft m.v. og det kan også gøre sig gældende, selvom data fysisk er lagret i EU. Problemet opstår i og med, at USAs myndigheder kan kræve at få udleveret oplysningerne, herunder personoplysningerne, som er lagret i skyen. Det kan f.eks. være umiddelbart uskyldige oplysninger om en borger på et dansk plejehjem. Og alene den potentielle risiko for at data kan overføres ud af landet, er nok til at løsningen ikke kan tages i brug. 

Alternativerne mangler
Udfordringen er, at der ikke findes brugbare alternative europæiske leverandører. Løsninger baserede på cloud-løsninger der ikke er amerikanske eller som opererer med ekstra 3-lags kryptering, er i praksis ikke anvendelige.

Danish.Care tager sagen alvorligt
Fra Danish.Cares side fortsætter vi med at søge afklaring på de muligheder branchens virksomheder har som leverandører af cloud-afhængige løsninger til kommuner og regioner. Udfordringerne rammer mange forskellige virksomheder på tværs af kommuner og regioner og på tværs af områder, og det risikerer selv sagt at bremse innovation og nye løsninger, som efterspørges i kommunerne. Løsningerne bør findes i fællesskab og på nationalt og på EU-plan. Herhjemme er Datatilsynet den ansvarlige myndighed, som også fortolker loven og har udgivet en række vejledninger om emnet.

Står I med udfordringer i forbindelse med Cloud-løsninger til det offentlige?
Medlemmer, der har oplevet udfordringer ift. cloud-løsninger og tredjelande bedes kontakte Morten Rasmussen på mr@danish.care for en nærmere dialog om problematikken og mulige løsninger.

Yderligere information kan findes her:
Datatilsynets Vejledning om cloud, marts 2022: www.datatilsynet.dk/Media/637824109172292652/Vejledning%20om%20cloud.pdf

Datatilsynets Vejledning om Overførsel af personoplysninger til tredjelande, juni 2022: www.datatilsynet.dk/Media/637902777513932912/Vejledning%20om%20overf%c3%b8rsel%20til%20tredjelande.pdf

Datatilsynets information om Tredjelandsoverførsler: www.datatilsynet.dk/internationalt/tredjelandsoverfoersler

Datatilsynets Pod-casts om GDPR, herunder om tredjelandsoverførsler og Schrems II: www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/podcast

KL om overførsel af data til tredjelande, Schrems II-dommen: www.kl.dk/okonomi-og-administration/digitalisering-og-teknologi/databeskyttelse-og-informationssikkerhed/schrems-ii-dommen/

 

Design uden navn (1).png
Sundhedsstrukturkommissionen.png

Anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen skitserer muligheder. Høringsmøde 27. juni.

Anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, der blev lanceret den 11. juni, har været længe...

Læs mere
Folkemødet 2024 (1).png

Danish.Care på Folkemødet 2024

Folkemødet i Allinge blev endnu en gang nogle rigtig udbytterige dage for Danish.Care og udgivelsen...

Læs mere
Velfærdsteknologidage2024_600x338px.jpg

Kom til Velfærdsteknologidage 2024

Danish.Care inviterer til Velfærdsteknologidage 2024 i samarbejde med Videnscenter for...

Læs mere
Folkemødedebat 2024_Grafik.png

Folkemødet: Mød Danish.Care og branchen for hjælpemidler her

Om en måned er der igen Folkemøde i Allinge på Bornholm og vi inviterer til Life Science bar og...

Læs mere
Design uden navn (11).jpg

Forebyggelsesalliancen sender 10 forpligtende målsætninger til regeringen

Danish.Care er medlem af Forebyggelsesalliancen, og vi har den 27. maj 2024 sendt 10 forpligtende...

Læs mere
Fotocredit Morten MuntheSafecall.png

Nye regler for magtanvendelse kan spænde ben for branchens virksomheder

Folketingets partier forhandler i disse uger om en ny lovgivning (L188) om bl.a. magtanvendelse og...

Læs mere
Nybestyrelse2024.jpg

To nye bestyrelsesmedlemmer i Danish.Care og genvalg af brancheforeningens formandskab

På Danish.Cares ordinære generalforsamling den 30. april 2024 fik vi valgt to nye medlemmer til...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig