Image6@2x

VOKSEVÆRK: Ny partnerkreds styrker kræfterne bag iværksætter- og innovationsforløbet ”CareTech CHALLENGE”

CareTech CHALLENGE styrkes af fire nye partnerorganisationer: Dansk Handicap Forbund, DTU Skylab, The Camp, Keystones og IDA Crowdfunding, som hver især vil bidrage med unik ekspertise inden for iværksætteri, innovation og hjælpemidler.  

Det kan være udfordrende for startup-virksomheder i pleje- og sundhedsindustrien at finde fodfæste i branchen, og netop derfor har CareTech CHALLENGE til formål at hjælpe lovende iværksættere til at komme hurtigere på det danske marked. CareTech CHALLENGE udbydes af Danish.Care – den danske brancheforening for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Således bidrager CareTech CHALLENGE til et innovativt økosystem for iværksætteri i branchen, som sikrer hurtigere markedsimplementering af hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger til gavn for både brugere, pårørende, personale og samfund.

Den styrkede partnerkreds betyder blandt andet et øget fokus på brugerinvolvering og -sparring, universal design, tilgængelighed og inklusion samt kommerciel sparring om forretningsmodel og skalerbarhed.

Økosystem til gavn for borgere og samfund

CareTech CHALLENGE er et målrettet konkurrence-, rådgivnings- og udviklingsforløb i Danish.Care samt et initiativ i foreningens vision om at understøtte et innovativt økosystem for iværksætteri og sundhedsinnovation på tværs af Danmark med fokus på udviklingen af nye og bedre teknologibaserede løsninger. Det fortæller chefkonsulent i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz:

”Formålet med CareTech CHALLENGE er at sikre hurtigere produktmodning og markedsintroduktion af løsninger, der dækker de behov, som sundhedsvæsenet oplever i dag og for fremtiden. Det gør vi via målrettede aktiviteter, som med et 360 graders perspektiv dækker hele porteføljen inden for forretningsstrategi, Investment, markedsføring, brugerinvolvering og innovation”.  

Men CareTech CHALLENGE løfter også et vigtigt brancheansvar. Det fortæller direktør i Danish.Care, Morten Rasmussen:

“Danish.Care er omdrejningspunkt for en branche, der er skabt på et fundament af omsorg og respekt for mennesker med funktionsnedsættelser, og vores vision er blandt andet at skabe og formidle viden om brugernes behov og nyeste teknologiske muligheder. CareTech CHALLENGE og den stærke partnerkreds understøtter dermed et vigtigt brancheansvar om brugerinvolvering og innovation, som i et større samfundsperspektiv er til gavn for både borger, bruger og samfund.”

Foruden de fem nye partnervirksomheder og Danish.Care tæller kræfterne bag CareTech CHALLENGE også sponsor Liftup - Lift your ideas og parntervirksomhederne Skandinaviens førende fagmesse for hjælpemidler og velfærdsteknologi, Health & Rehab Scandinavia, IDA Crowdfunding, og konsulentvirksomheden med afsæt i healthcare og innovation, Amazing Hall.

Du kan læse mere om CareTech CHALLENGE her

Det siger partnerorganisationerne om deres motivation bag samarbejdet

Peter Munkholm Nielsen, Head of The Camp:
”The Camp handler om at skabe gode rammer, der hjælper startups og iværksættere med at udvikle og få succes med deres virksomhed. Vi er derfor rigtig glade for at blive en del af CareTech CHALLENGE, hvor vi vil bruge vores erfaringer til at stille spørgsmål og være nysgerrige på deltagerne omkring særligt deres forretningsmodel og værditilbud. Vi ser meget frem til at møde deltagerne.”

Jens Bouet, direktør Dansk Handicap Forbund:
”Vi er partnere i CareTech CHALLENGE, fordi vi ønsker, at hjælpemiddelindustrien bliver så stærk og så innovativ som overhovedet muligt. En meget stor del af vores medlemmer er direkte afhængige af teknologiske hjælpemidler i hverdagen, og det er helt klart, at vi bidrager, hvor vi kan, til udviklingen af endnu bedre hjælpemidler i fremtiden.”

Marie Louise Pollmann-Larsen, Projektleder - Technology Leaving No One Behind, DTU Skylab, DTU:
”DTU Skylab ser frem til at understøtte udviklingen af fremtidens inklusive hjælpemidler og velfærdsteknologi som partner i CareTech CHALLENGE. Som hub for innovation og iværksætteri på DTU vil vi som partner have fokus på at koble relevante teknologi-baseret startups på tværs af branchen til CareTech CHALLENGE forløbet. Igennem vores program ’Technology Leaving No One Behind’ vil vi bringe vores viden og innovationsfaciliteter på DTU i spil for at tilbyde iværksætterforløbet et fokus på universal design, tilgængelighed og inklusion.”

Kenneth Larsen, CEO, Keystones:
“Danmark er en rugekasse for velfærdsteknologi i verdensklasse, og ser vi på investorsiden i dette space, så har vi stadig meget potentiale, som jeg håber, at vores samarbejde kan være med til et forløse. Sidst jeg deltog til CareTech CHALLENGE, fik jeg den gode varme fornemmelse i maven af, at der var relativt mange virksomheder, som kunne gøre en seriøs forskel og samtidig imødekomme investorernes forventninger”. udtaler Kenneth Larsen, CEO, Keystones.

Rikke Nielsen, projektleder, IDA Crowdfunding:
”Med IDA Crowdfunding skaber vi en platform, hvor innovative hoveder får mulighed for at rejse midler til deres projekt og komme i kontakt med interesserede forbrugere. Det skal være nemmere for flere iværksættere at lykkes, og som partner i CareTech CHALLENGE vil vi have fokus på at vise de velfærdsteknologiske startups, hvordan de kan bruge crowdfunding til at validere deres forretningsidé og få de første kunder og ambassadører af deres produkt.”

Anne-Marie Hall, Founder, Amazing Hall:
"CareTech CHALLENGE har fra start af bygget på et stort ønske om at være en fast støtte for startup-virksomheder indenfor Healthcare. Acceleratorprogrammet, som Danish.Care har opbygget i samarbejde med Amazing Hall og som udvikles dynamisk, lægger vægt på, at deltagerne får indsigt i områder, der giver stor gavn for deres virksomhed og hjælper dem til vækst. Heriblandt kan nævnes brugerindsigt, kommunalt samarbejde, investorforventninger og teknologisk sparring samt rådgivning inden for storytelling og forretningsudvikling. Vi glæder os til at hjælpe så mange virksomheder som overhovedet muligt fremad."

Vil du vide mere?

Lyder CareTech CHALLENGE som noget for dig? Så kontakt Chefkonsulent for Velfærdsteknologi, Innovation & Startups i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz, for mere information på telefon +45 2299 3244 eller mail alfs@danish.care

Faktaboks om CareTech CHALLENGE

CareTech CHALLENGE blev første gang afholdt i 2020 med i alt 19 startup-virksomheder fra Danmark, Sverige, Finland og Letland.

Aktiviteterne i årets program starter op i løbet af efteråret og tæller blandt andet:

  • 1:1 sessioner i pitch og storytelling med Amazing Hall
  • 1:1 sessioner med Danish.Care og CareNet - Nationalt Netværk for Velfærdsteknologi
  • Branding via CareTech CHALLENGE online magasin
  • Investor Day i samarbejde med KEYSTONES
  • Brugerdag i samarbejde med bl.a. Dansk Handicap Forbund
  • Reality Check i samarbejde med The Camp
  • Innovation Day i samarbejde med DTU Skylab
  • Stand på Startup-Zone Health & Rehab Scandinavia 2021 med daglige pitch på Speaker’s Corner

DC_CTC_nyhed_ny.jpg
Åbningsdebat web.jpg

Kom til åbningsdebat på Health & Rehab

Om knap en måned åbner dørene til Health & Rehab 2023 i Bella Center Copenhagen.

Læs mere
Årsdag 2023.png

Årsdag bød på både konkrete rundbordssamtaler og etiske overvejelser

Den 13. april holdt Danish.Care Årsdag med generalforsamling ved DokkX i Aarhus. Programmet...

Læs mere
DanishCare 130423_nyvalgte til bestyrelsen_Dorthe Annett Pia web.jpg

Tre nye medlemmer i Danish.Cares bestyrelse

Danish.Care fik ved generalforsamling den 13. april tre nye bestyrelsesmedlemmer.

Læs mere
Rehacare 2023 (1).jpg

Deltag på RehaCare 2023 i Düsseldorf med støtte fra The Trade Council

Har du interesse i salg af hjælpemidler og velfærdsteknologi i Tyskland og globalt?
Så kan du...

Læs mere
Medica 2023.png

Deltag på MEDICA 2023 i Düsseldorf med støtte fra The Trade Council

Leverer du teknologi eller produkter til sundheds-, hjælpemiddel- eller velfærdsindustrien, eller er...

Læs mere
CTC2.jpg

CareTech CHALLENGE har vokseværk - igen

Mød det stærke hold af Powered by partners i CareTech CHALLENGE – nu med Udenrigsministeriet/The...

Læs mere
Danish Solutions.jpg

Synliggør din virksomhed internationalt på Healthcare DENMARK's Danish Solutions

Healthcare DENMARK er på vej med en ny underhjemmeside, Danish Solutions, som skal promovere dansk...

Læs mere
Nyhed 2023 (1).png

Årets Health & Rehab nærmer sig

Om under 2 måneder, den 23. maj, åbner dørene igen til Health & Rehab i Bella Center Copenhagen. Det...

Læs mere
Netværk web.jpg

Danish.Care har fået ny netværksgruppe om websalg og salg til private - skal du være med?

Danish.Care har lanceret en ny netværksgruppe for websalg og salg til private.

Læs mere
CTC og Heyfunding web.jpg

CareTech CHALLENGE i nyt overblik over økosystemet for startups

Heyfunding og Techsavvy har netop udgivet et overblik over økosystemet for startups, som skal gøre...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig