byLink får Dommernes Specialpris ved finalen i CareTech CHALLENGE 2020
Tirsdag den 10. november 2020 fik Danish.Care kåret en vinder af CareTech CHALLENGE 2020 - og det blev MOTI ApS.
Samtidig valgte et enigt dommerpanel at uddele Dommernes Specialpris til løsningen Roomie fra byLink ved ejere Line Bluhme og Liza Haslund-Larsen.
Roomie er et innovativt multibord, tænkt og designet af sundhedspersonale til sundhedspersonale. Bordets form og funktioner understøtter personalets behov for fleksibilitet og korrekt arbejdsstilling, fx i forbindelse med dokumentation og borgernær pleje. Roomie bidrager samtidig med at gøre borgeren mere selvhjulpen, fx i spisesituationer.
Finalen (hvor 17 startups konkurrerede) fandt sted online og dommerne var hhv. Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune, Dorthe Solgaard Pedersen, projektchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, Troels Oliver Vilms Pedersen, programchef, Teknologisk Institut samt Peter Løvshall, innovationskonsulent ved SUND Hub ved Københavns Universitet.
I begrundelsen for Dommernes Specialpris, som blev uddelt spontant, blev der lagt vægt på, at løsningen Roomie er udviklet i tæt samarbejde med sundhedspersonale, at løsningen i udstrakt grad opfylder behov hos både personale og patienter samt at virksomheden byLink har brugt forløbet i CareTech CHALLENGE meget aktivt og målrettet - og har skabt kontakter til kunder og aktører på tværs af branchen. Ydermere har byLink allerede eksportambitioner på bl.a. det norske marked.
Line Bluhme fra byLink udtaler:
- Vi har haft stor glæde og udbytte af at deltage i CareTech CHALLENGE med Danish.Care. Særligt har den positive respons på vores brugerdrevende og lavteknologisk tilgang til ’hjælpemidler’ været meget motiverende. For os er det en stor glæde at kunne bidrage med de simple løsninger, som sundhedspersonalet selv har efterspurgt i markedet. Roomie er blot ét godt eksempel herpå, og vi er meget stolte af både resultatet men også udviklingsprocessen med sundhedspersonaler undervejs.
Feltet for årets konkurrence var stærkt, og vi vil gerne takke alle 19 deltagende startups for et særdeles godt forløb.
Stort tillykke til byLink med Dommernes Specialpris - og til de øvrige deltagere med en flot deltagelse.
Du kan læse mere om alle deltagerne i årets CareTech CHALLENGE her.
FAKTA:
CareTech CHALLENGE fra Danish.Care opbygger et innovativt økosystem for iværksætteri og sundhedsinnovation på tværs af Danmark med fokus på udviklingen af nye og bedre teknologibaserede løsninger.
Med programmet CareTech CHALLENGE har du som startup-virksomhed mulighed for at deltage i et spændende konkurrenceforløb med en række attraktive accelerator-aktiviteter, der kan hjælpe din virksomhed fremad.
Deltagelse giver dig chancen for at vise dine produktideer og løsninger frem – og rig mulighed for at skabe nye relationer og komme i direkte dialog med de centrale aktører, der præger branchen anno 2020/2021 - og frem.
Præmien for CareTech CHALLENGE 2020 omfatter bl.a. medlemskab af Danish.Care i 2021, en mediepakke, faciliterede 1:1 møder med Københavns Kommune og Aarhus Kommune samt æren og fornøjelsen.
CareTech CHALLENGE afholdes i samarbejde med Health & Rehab Scandinavia og Amazing Hall.