CareNet webinar fagligt arrangement om VTV-modellen
CareNet afholder fagligt arrangement som webinar den 11. juni. På programmet er en introduktion til eller genopfriskning af VTV-modellen. Vi udstyrer dig med værktøjer til, hvordan du kan arbejde med VTV-modellen i egen organisation.
Sæt kryds i kalenderen den 11. juni kl. 10.30-12.00, når CareNet og Teknologisk Institut afholder webinar om VTV-modellen. Her vil du blandt andet kunne høre Troels Oliver Vilms Pedersen, Programchef i Teknologisk Institut, og Lone Gaedt, formand hos Teknoetik, som vil give dig en introduktion til eller genopfriskning af, hvordan du kan arbejde med VTV-modellen i din organisation.
VTV-modellen er et værktøj til evaluering af velfærdsteknologi, som bygger på en valideret helhedsvurdering af en given velfærdsteknologis potentiale. Modellen er løbende blevet uddybet og forfinet, og den har vundet stadig større udbredelse i både praksis og uddannelse på social- og sundhedsområdet.