Året 2020 går på held, og sikke et år vi kan se tilbage på. Vi er i Danish.Care over 120 medlemsvirksomheder, der er stolte leverandører af hjælpemidler og velfærdsteknologier til gavn for mennesker og samfund – herhjemme og i udlandet.
 
I et år hvor alles fokus har været på tryghed, på at hjælpe og på at sikre den rette pleje og omsorg, har vi som branche befundet os som i orkanens øje. Det har dog også været et hårdt år for mange med et samfund lukket ned og kunder sendt hjem, mens det for andre har været et år med massiv efterspørgsel efter løsninger til pleje og omsorg. Men branchens løsninger vil der altid være behov for – og et stigende behov, når samfund både ude og hjemme åbner op igen.
 
Pandemien har også betydet, at vi hele tre gange har måtte flyttet Health & Rehab messen (ja, vi havde jo nok ikke troet, at det ville vare så længe, da vi første gang flyttede messen fra maj til september…), udenlandske eksportfremstød er aflyst og rykket og seminarer, konferencer og netværksmøder er flyttet online. Tak for at I er flyttet med online - men vi glæder os alligevel til at kunne ses igen i virkeligheden.
 
I 2021 fortsætter vi den digitale rejse og med synliggørelse af branchen, branchens virksomheder og branchens løsninger til gavn for mennesker og samfund.
 
Danish.Care sekretariatet ønsker alle medlemmer en god jul og et trygt og godt nytår!
 
Med carelig hilsen
Helle, Mette, Anders og Morten