Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2025-04-22 09:30:39 view on linkedin
Ny powered by-partner i CareTech CHALLENGE: Velkommen til Nordic Health Lab! 💫
Vi er glade for at kunne annoncere, at Nordic Health Lab nu er powered by partner på CareTech CHALLENGE, Danish.Cares forløb for startups med nye løsninger i hjælpemiddel- og velfærdsteknologibranchen.
Nordic Health Lan faciliterer testforløb af virksomheders løsninger. De rådgiver virksomheder, og giver dem en forståelse for sundhedsvæsenets behov. I deres systematiske processer for test og evalueringer skræddersyr og faciliterer de testforløb af virksomheders løsninger baseret på både virksomhedens og den offentlige partners behov. Målet er at skabe forståelse for, hvordan løsningen kan fungere ifht. sundhedsvæsenets arbejdsgange.
Med deres stærke samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet bringer de værdifuld viden ind i CareTech CHALLENGE – særligt om implementering og de krav, nye løsninger skal leve op til for at kunne anvendes i praksis.
“Det er en stor gevinst for CareTech CHALLENGE, at Nordic Health Lab nu er med som powered by-partner. Deres viden om, hvad der skal til for at en løsning faktisk kan komme ud og gøre gavn i kommuner og på hospitaler, er helt uvurderlig for de startups og virksomheder, vi arbejder med,” siger Anders Lyck Fogh-Schultz, chefkonsulent i Danish.Care og ansvarlig for CareTech CHALLENGE.
”Vi arbejder systematisk med at identificere sundhedsvæsenets vigtigste udfordringer og modne de virksomheder, der kan bidrage til at løse dem. Derfor er det relevant for os at udvide partnerskabet med Danish.Care til også at gælde for CareTech CHALLENGE, da de løfter løsninger ind i branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi. Sammen kan vi bedre styrke hele økosystemet,” forklarer Jacob Telcs, Head of Entrepreneurship & Value i Nordic Health Lab.
Vi glæder os til samarbejdet – og til at give deltagerne i CareTech CHALLENGE endnu bedre forudsætninger for at gøre deres idéer til virkelighed!💡
#CareTechCHALLENGE #innovation #startups #velfærdsteknologi #DanishCare #NordicHealthLab
Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2025-04-07 11:32:58 view on linkedin
Færre pilotprojekter – mere skalering! 📣
I dag udtaler vores direktør Morten Rasmussen sig om en vigtig problemstilling i Seniormonitor: Hvorfor bliver der hele tiden sat nye pilotprojekter i gang i ældreplejen, når vi allerede ved, hvad der virker?
96% af landets kommuner er enige om, at velfærdsteknologi skal hjælpe med at løse fremtidens rekrutteringsudfordringer. Alligevel starter mange fra nul i stedet for at bygge videre på eksisterende løsninger.
"Vi har haft så rigeligt med pilotprojekter, så der er klarhed over, hvilke teknologier, der er testet og afprøvet og lige til at gå til. Så lad endelig kommunerne blive inspireret af hinanden i stedet," siger Morten Rasmussen i artiklen.
Læs mere om, hvorfor det er på tide at dele viden og skalere de løsninger, der virker – og hvordan blandt andet Fredericia Kommune går forrest i artiklen i Seniormonitor 👇
Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2025-04-07 10:54:56 view on linkedin
Velkommen til Malthe – ny kollega i Danish.Care!
Vi er glade for at byde Malthe Bendix Søgaard velkommen som ny medarbejder i sekretariatet hos Danish.Care. 🤝
Malthe har siden 2020 været journalist på CareNet - Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi – og i forbindelse med, at vi nu har overtaget driften af netværket, er han rykket inhouse og blevet en del af teamet hos Danish.Care.
Han vil fortsat have fokus på CareNet, hvor han bl.a. står for det ugentlige nyhedsbrev og medlemskontakt, i tæt samarbejde med netværksleder Anders Lyck Fogh-Schultz.
Malthe er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Aarhus Universitet og har tidligere været tilknyttet Teknologisk Institut.
Vi glæder os til samarbejdet og til at have Malthe tættere på i hverdagen! 🙌