Image6@2x

CareNet runder 100 medlemmer

CareNet har fået vokseværk og fortsætter kursen mod viden- og erfaringsdeling. Målet er fortsat at være kilde til ny, faglig viden. Det fortæller netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz.

Det er med stor glæde, at CareNet byder en række nye medlemmer velkommen. Vokseværket betyder nemlig, at CareNet rammer en vigtig milepæl. Netværksleder i CareNet, Anders Lyck Fogh-Schultz, er tilfreds med den udvikling, CareNet har været igennem.

- Det er altid glædeligt, når et stærkt og velfunderet fagligt netværk vokser og udvikler sig. CareNet har været med hele vejen gennem velfærdsteknologiens mere end 10-årige rejse i Danmark, og den viden, som netværket repræsenterer på tværs af både aftager- og producent/leverandørfeltet, er ganske stor, siger han.

På trods af udviklingen på det danske velfærdsteknologiske område mener Anders Lyck Fogh-Schultz, at det fortsat er vigtigt at sætte velfærdsteknologi på dagsordenen.

- Vi vil hjælpemidlerne og velfærdsteknologien som vigtige indsatsområder i den offentlige serviceproduktion, og jeg mener, at vi i Danmark er kommet langt. Men det kontinuerlige fokus på både teknologiudviklingen og best-practice, når vi taler implementering, er også fortsat vigtigt, siger han.

Medlemsantal er ikke alfa omega

Selvom Anders Lyck Fogh-Schultz er tilfreds med at runde de 100 medlemmer, forklarer han, at det ikke er antallet af medlemmer, der er vigtigt.  

- For CareNet har det aldrig været målet alene med et stort antal af medlemmer. Dagens milepæl er flot, men aktive og tilfredse medlemmer betyder mest. Vi har i løbet af 2019 gentænkt formålet med netværket, og jeg må bestemt sige, at vi - især på det faglige område - også står stærkt. Vi skal være kilde til ny, faglig viden for medlemmerne og tage afsæt i de udfordringer, som hverdagen med teknologiberigelse byder - for både borger og personale - og samfundet som helhed.

Bliv præsenteret for netværkets nye medlemmer

Følg med de kommende uger, når vi præsenterer medlemmerne i egne portrætartikler. De nye medlemmer tæller:

- Sleep by Lisa ApS

- Innovaid

- Rehaps

- Wolturnus

- Aalborg Kommune

- Brehms Spilerdug

- Københavns Professionshøjskole

Er du interesseret i at blive en del af CareNet og få adgang til et stort netværk af kommuner, virksomheder, vidensinstitutter, foreninger og offentlige myndigheder, som alle til daglig arbejder inden for det velfærdsteknologiske område?

Så kan du læse mere om vores medlemskaber her og tilmelde dig her.

crop710_carenet.jpg

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig