Få funding og viden fra Europas førende eksperter inden for sundhedsrobotter
Deltag i Teknologisk Instituts informationsdag den 20. juni og bliv introduceret til DIH-HERO projektet og de kommende funding-muligheder inden for innovation og implementering af robotter i sundhedsplejen. Få desuden indblik i, hvad du kan få ud af at blive en del af netværket.
Til Teknologisk Instituts kommende informationsdag om DIH-HERO projektet har du mulighed for at høre nærmere om ansøgningsmulighederne til finansiering til rejser, demonstrationer og teknologiudveksling, som relaterer sig til robotter i sundhedsplejen. DIH-HERO afholder forskellige ansøgningsrunder, som starter i sommeren 2019 og slutter i foråret 2021. Derudover har du mulighed for at møde og dele viden med Europas førende eksperter inden for sundhedsrobotter.
DIH-HERO
DIH-HERO (Digital Innovation Hub in Healthcare Robotics) er et europæisk projekt, der har til formål at booste innovation og implementering af robotter i sundhedsplejen samt at etablere en uafhængig platform egnet til at skabe forbindelser mellem virksomheder, vidensinstitutter og investorer. Derudover facilitere DIH-Hero netværket og understøtter virksomhederne i at fremstille produkter og ydelser inden for robotteknologi med henblik på at gøre dem tilgængelige for leverandører inden for sundhedsplejen.
Konsortiet bag DIH-HERO består af 17 partnere, der er fordelt på 10 europæiske lande – heriblandt Teknologisk Institut i Danmark, hvis rolle er at forbinde virksomheder i Skandinavien med platformen og understøtte startup-virksomheder med teknologi og viden.
Program for dagen
12:30-13:00 Registrering + kaffe/kage
13:00-13:15 Velkomst og introduktion til DIH-HERO
13:15-13:45 Funding-muligheder i projektet
13:45-14:15 Oplæg om servicerobotter
14:15-14:45 Oplæg om vision-teknologi og kunstig intelligens
14:45-15:00 Pause
15:00-15:30 De typiske barrierer for SMV’er for at slå igennem med en velfærdsteknologisk løsning
15:30-16:00 Introduktion til StartUp Hub'en
16:00- Netværk + snacks
Der kan forekomme ændringer i programmet.
Arrangementet er gratis.
Find flere informationer og detaljer om kommende støttemuligheder her.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.