Image6@2x

Danish.Care viderefører netværket CareNet i samspil med Teknologisk Institut

Danish.Care viderefører driften af CareNet, Danmarks nationale netværk for kommuner og leverandører om velfærdsteknologi, i samspil med Teknologisk Institut.
Anders Lyck Fogh-Schultz er ansat i Danish.Care pr. 1. november som netværksleder for CareNet.

Det nationale netværk for velfærdsteknologi CareNet styrkes af ny organisering og vil fremover drives af Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi i et samarbejde med Teknologisk Institut. Netværket udgøres af kommuner og leverandører og har fokus på anvendelse, udbredelse og teknologioverblik inden for sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg og virker for at skabe samspil og synergi mellem aktørerne på området.

”Danish.Care var under det tidligere navn Dansk Rehab Gruppe med til at etablere CareNet tilbage i 2008 som Danmarks første nationale netværk inden for feltet. Netværket har vist sin værdi gennem 10 år som brobygger mellem kommuner og leverandører omkring udvikling og udbredelse af sundheds- og velfærdsteknologi. Det er derfor naturligt, at vi i brancheforeningen nu (igen) træder ind i den daglige drift og udvikling af netværket til gavn for både de private og offentlige partner omkring fælles dagsordener og aktiviteter”, siger Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

”CareNet har inden for de seneste tre år haft en meget positiv udvikling med flere medlemmer, flere aktiviteter og større synlighed. Jeg er meget glad for, at den positive udvikling nu kan styrkes yderligere i samarbejdet med Danish.Care, og at Anders Lyck Fogh-Schultz, der har drevet netværket i Teknologisk Institut gennem tre år, kan fortsætte i Danish.Care som netværksleder og kontaktperson for kommunerne og virksomhederne i netværket”, siger Anne-Lise Høg Lejre, direktør for produktion i Teknologisk Institut.

”CareNet tilbyder bl.a. faglige temadage, erfarings- og vidensudveksling, delegationsrejser, nyhedsformidling og andre netværksaktiviteter for medlemmerne. Danish.Care arbejder bl.a. for tættere offentligt privat samspil på området og er interessevaretager for branchens virksomheder. At de to organisationer nu går sammen i et tættere samspil styrker synergierne, og gør det nemmere for medlemmerne i begge organisationer at nå hinanden til gavn for samarbejdet mellem brugere og leverandører”, siger Morten Rasmussen og Anne-Lise Høg Lejre i en fælles udtalelse.

Om CareNet:
CareNet er et nationalt netværk for velfærdsteknologi med i dag bl.a. over 43 kommuner og 33 virksomheder som medlemmer. Netværket blev etableret i 2008 som Danmarks første kommercielt drevne netværk blandt kommuner og virksomhederne inden for området velfærdsteknologi.

Om Danish.Care:

Danish.Care er brancheforeningen for hjælpemidler og velfærdsteknologi i Danmark med 91 medlemsvirksomheder. Foreningen blev etableret i 1981 under navnet Dansk Rehab Gruppe, men skiftede i foråret 2018 navn til Danish.Care ud fra en strategi om, at hjælpemidler og velfærdsteknologi hænger sammen.

Yderligere information:
www.carenet.nu for CareNet:
www.danish.care for Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Kontakt: Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care, 2738 7832, mr@danish.care

CN_og_DC_tilnyhedsbrev_2_600x320.jpg
Ældre herre VT - HUSK fotocredit.png

Kommune og branchen: Eksportpotentialet for velfærdsteknologi er stort, lad os rykke på det

Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care, Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus...

Læs mere
Kørestol, uskarp.png

Danske Regioner: Vi skal have hurtig og ensartet adgang til hjælpemidler

"Borgerne skal have garanti for udlevering af de mest almindelige og simple hjælpemidler." Sådan...

Læs mere
Design uden navn (5).png (1)

Forskellige veje til fremtidens sundhedsvæsen: KL og Danske Regioner er langt fra enige om strukturen

Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner har begge præsenteret deres visioner ift....

Læs mere
Morten Rasmussen_DanishCare (2).JPG

Danish.Care og FOA: Der er brug for en national tilgang til implementering af teknologi i ældreplejen

Kommunerne står over for udfordringer med at digitalisere og implementere ny teknologi i ældreplejen...

Læs mere
ministerbesøg Rødovre (1).png

Erhvervsminister og ældreminister oplever velfærdsteknologi i brug på plejehjem

Mandag morgen besøgte Danish.Care sammen med ældreminister Mette Kierkgaard og erhvervsminister...

Læs mere
Design uden navn (7).png

Danske ældre er positivt stemt overfor velfærdsteknologi

Over en tredjedel af ældrerådene i danske kommuner er positivt stemt over for en øget implementering...

Læs mere
vvt.png

Erhvervs- og ældreministre: Velfærdsteknologi kan revolutionere ældreplejen

Der er et stort potentiale i velfærdsteknologi. Det betonede erhvervsminister Morten Bødskov og...

Læs mere
Innovation.png

Health & Care Tech Innovation Day – Integrering af inklusion i produktdesign

Hvordan kan man som virksomhed optimere sit produktdesign for at skabe ikke blot en bæredygtig, men...

Læs mere
DEA og DC.jpg

Danish.Care og Danish Export Association indgår strategisk samarbejde for at styrke dansk eksport

Med et fælles mål om at styrke eksporten inden for hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, har...

Læs mere

Danish.Care

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup

Forskerparken 10 E23
5230 Odense M

CVR: 2869 3222
_________________
Tlf. +45 3254 2425
E-mail: info@danish.care

Find vej

Tilmeld nyhedsbrev

Medlem af Danish.Care
Ikke medlem af Danish.Care*

*Afkrydsning af et af disse felter er nødvendig