Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2024-07-09 09:00:48 view on linkedin
Husk at melde dig til årets store velfærdsteknologikonference: Velfærdsteknologi anno 2024!
Sammen med Teknologisk Institut inviterer vi, via vores fælles netværk CareNet - Dansk netværk for sundheds- og velfærdsteknologi, til en spændende dag i teknologiens tegn. En dag med masser af inspiration og ny viden om sundheds- og velfærdsteknologi.
📅 Tid: 3. oktober 2024
📍 Sted: Odense Congress Center
Hvordan kan teknologi frigøre arbejdskraft i sundhedsvæsenet? Dette spørgsmål vil vi forsøge at besvare gennem tre spor som berører hhv. implementering i praksis, arbejdskraftfrigørende teknolog, tech talks og udstilling.
Deltag i Velfærdsteknologi anno 2024 og lyt til inspirerende oplæg om best practice og nye tendenser. Oplev de nyeste state-of-the-art løsninger inden for sundheds- og velfærdsteknologi på konferencens udstilling og netværk med Danmarks førende fag- og branchefolk.
👥 Mød bl.a. følgende oplægsholdere og paneldeltagere:
Moderator: Nynne Bjerre Christensen, journalist
Keynotespeaker: Anna Marie Lassen, forsker og ekspert i velfærdsteknologi
Keynotespeaker: Dorthe Bjerremand Erichsen, jurist ved Ældre Sagen
Oplægsholder: Simone Bundgaard-Egeberg, Haderslev Kommune
Oplægsholder: Careturner A/S og Aarhus Kommune
Oplægsholder: Michael Hjort-Pedersen og Malene Stokkebo Raundahl, Hillerød Kommune
Oplægsholder: Jannik Topgaard Zeuthen, Health Tech Hub Copenhagen
Oplægsholder: Mikkel Thagaard, Teton
Oplægsholder: Odder Kommune og Icura
📢 Tilmeld dig nu og få EARLY BIRD-pris:
https://lnkd.in/dkt2hZKG
Vi glæder os til at se dig til en dag fyldt med indsigt og innovation!
#Velfærdsteknologi2024 #sundhedsteknologi #innovation #netværk #arbejdskraftfrigørelse #CareNet #DanishCare #TeknologiskInstitut
Danish.Care - Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
2024-06-28 10:13:14 view on linkedin
Sommerferien nærmer sig!
Sommerferien står for døren og i Danish.Care ser vi tilbage på et begivenhedsrigt første halvår af 2024, og frem mod et efterår af samme støbning.
Det første halvdel af 2024 er fløjet afsted, og vi ser tilbage på en lang række spændende begivenheder; Eksportdag, Årsdag og Velfærdsteknologidage 2024 er blot nogle af de arrangementer vi kan se tilbage på.
På den politiske front er der også sket meget i årets første måneder. Senest har vi fået anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen, dagen efter fik vi en iværksætterstrategi og regeringen landede en bred aftale om en ældrereform, der skal styrke ældreplejen i Danmark.
Sideløbende har vi arbejdet hårdt for at synliggøre problematikker omkring fortolkning af jura i kommunerne, som kan spænde ben for brugen af tryghedsskabende teknologier, hvordan mennesker med bl.a. lymfødemlidelser falder mellem flere stole pga. skæve fortolkninger af afgrænsningscirkulæret, behovet for et nationalt center for velfærdsteknologi og flere andre. Et arbejde som foregår i tæt synergi med Danish.Cares medlemsvirksomheder og vores samarbejdspartnere.
Efteråret byder på lige så mange spændende begivenheder som foråret har gjort, herunder RehaCare, Velfærdsteknologi anno 2024, Velfærdsteknologidage i Horsens, MEDICA og Compamed, OT Show og indkøberseminar. Men mere om alt det på den anden side af sommerferien.
Vi holder sommerferielukket i sekretariatet i ugerne 29 og 30.
Rigtig god sommer! ☀