Kalender
14 05 2024
CareNet og CareWare konference: Arbejdskraftfrigørende Teknologier - Vejen til Bæredygtig Velfærd
CareNet og CareWare er gået sammen om en konference, hvor vi sætter fokus på, hvordan sundheds- og velfærdsteknologier skaber grundlaget for en bæredygtig velfærd i fremtiden.
Tid & sted: 14. maj 2024, DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.
På konferencen sætter vi fokus på, hvordan velfærdsteknologier skaber grundlaget for en bæredygtig velfærd i fremtiden.
Teknologier, der frigør arbejdskraft, er afgørende for at imødegå sundhedsvæsenets udfordringer. Fremover skal det primære sundhedsvæsen i samarbejde med forskellige faggrupper og med øget brug af velfærdsteknologi og digitale løsninger håndtere flere opgaver, især for ældre og mennesker med multisygdom.
Et fælles princip om digitalt og teknologisk først kræver enighed om, hvilke opgaver der i fremtiden skal løses ved hjælp af velfærdsteknologi og digitale løsninger.
Brugen af velfærdsteknologi har potentiale til at revolutionere arbejdsmarkedet ved at automatisere rutinemæssige opgaver inden for sundhedspleje, ældrepleje og handicapassistance. Dette frigør tid og ressourcer, som kan anvendes til mere komplekse og specialiserede opgaver, hvor menneskelig ekspertise er afgørende.
På konferencen vil deltagerne blive præsenteret for teknologier, der frigør tid og ressourcer i forbindelse med forskellige opgaver. Der vil være oplæg om private-kommunale samarbejder inden for træning, forflytning, digital pleje og sanseintervention. Deltagerne vil få indsigt i, hvordan fremtidens velfærdsservices kan udvikle sig og udnytte teknologiens potentiale endnu bedre, samt hvilke barrierer der skal overvindes for at opnå succes.
Konferencen afholdes i samarbejde mellem CareNet, CareWare, Danish.Care og Aarhus Kommune.
Program (med forbehold for ændringer)
|
09.30-09.55: Morgenbrød & kaffe |
|
09.55-10.05: Velkomst v/ Christian Budde, Rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune |
|
10.05-10.10: Praktisk om dagen v/ Mikkel Svindt Fransgaard, CareWare & Anders Lyck Fogh-Schultz, CareNet. |
|
10.10-10.30: Dialog om fremtidens arbejdskraftsfrigørende teknologier v/ Ivan Kjær Lauridsen, Velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune & Morten Rasmussen, Direktør i Danish.Care |
|
10.20-11.10: Sundhedsteknologier i medgang og modgang v/ Andreas Pihl, læge i almen praksis, forfatter og medicinsk leder i Roche Diagnostics.Andreas Pihl er kendt for sit medforfatterskab på bogen “Doktor Hansen har set sin sidste patient”. Oplægget kommer til at handle om digitale sundhedsteknologier og ressourceoptimering med udgangspunkt i almen praksis. Hvordan kan vi bedst udnytte videokonsultationer, apps, wearables, kunstig intelligens og store sprogmodeller? |
|
11.10-11.20: Pause |
|
11.20-12.35: Lyt til succesfulde implementeringer eller afprøvninger af tidsbesparende teknologi i samarbejder mellem virksomheder og kommuner
|
|
12.35-13.25: Frokost & kaffe |
|
13.30-14.30: Besøg virksomhedsudstillingen i Store og Lille Sal (åben for offentligheden) og plej og udvid dit netværk |
|
14.30-15.15: Lyt til succesfulde implementeringer eller afprøvninger af tidsbesparende teknologi i samarbejder mellem virksomheder og kommuner Spor 1: Arbejdskraftfrigørende træning
Spor 2: Intelligente sanseinterventioner |
|
15.25-15.45: Muligheder og udfordringer ved implementering af velfærdsteknologi Anna Marie Lassen, ekspert i implementering af velfærdsteknologi, Lektor og PhD, UCN Anna Marie præsenterer forskellige perspektiver på muligheder og udfordringer ved implementering af velfærdsteknologiske løsninger ud fra et medarbejderperspektiv i kommunal praksis. Der gives eksempler fra den seneste forskning hvor medarbejdere oplever at velfærdsteknologi giver nye faglige muligheder. |
|
15.45-16.15: Besøg i DokkX, Aarhus Kommunes velfærdsteknologiske udstilling. I udstillingen serveres kage, frugt og alkoholfri bobler. |